Cycle route Weesp - Amsterdam

 

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Cykelrute Weesp - Amsterdam

af Lars Haagen Petersen

Fra Amsterdam - Efterår 2006

Jeg har valgt at præsentere en cykelrute både til og fra Amsterdam, da jeg finder, det er oplagt, når der er så gode muligheder. Ikke mindst chancen for at cykle langs floden Amstel. Cykelruten er på små 40 km. hvor turen langs Amstel er den længste, men for mig også den mest interessante. Tidligere har jeg cyklet via Muiden og det er så absolut også en mulighed, men jeg vil dog foretrække den skitserede rute, som ses på kortet længere nede på siden. Man kan også cykle langs Rhinkanalen stort set hele vejen til Amsterdam centrum, men det vil jeg så absolut ikke anbefale, da det hurtigt bliver ganske uinteressant. Ruten kan ses længere nede på siden.

Wanted

Fra Amsterdam - Efterår 2006

Noget af det første udlændinge ofte tænker på i forbindelse med Amsterdam er, "Red Light District" og fri hash, men det er noget hollænderne selv føler fylder for meget og mest er for turister. Noget der har det med at brede sig og fylde for meget i billedet. Hash er i øvrigt heller ikke lovligt i Holland, men kun tolereret i små mængder og på udvalgte steder.  Her er det så oplagt at drage nogle paralleller til Christiania i Danmark, hvor christianitterne selv mener, at de kunne nøjes med et par små "hashkiosker" til dem selv i stedet for som nu, hvor der nærmest er tale om store supermarkedskæder, der også skal dække behovet hos alle turister fra ind- og udland.

Fra Amsterdam - Efterår 2006

Når man nu har valgt at cykle til Amsterdam, som er en af de allermest spændende og interessante byer i Europa, er det oplagt at se sig lidt omkring i hovedstaden og evt. besøge et eller flere af de verdensberømte museer.

Ikke alene er Amsterdams oprindelige byplan bevaret, men også mange af de gamle huse. Store dele af kanalerne ser ud som for 400 år siden og ca. 700 bygninger  fra samme periode er fredede.

De tre store kanaler Herengracht, Keizersgracht og Prinsengracht blev anlagt i 1600-tallet i en halvbue omkring bykernen, hvilket gav plads til nogle kolossale smukke rigmandspalæer langs kanalerne, som stadig for en stor dels vedkommende er bevarede.

 

Amsterdam - Sommer 2007

Selv om byen rent fysisk ikke er særlig stor, har den en masse at byde på. Af samme årsag er det også en af de mest velbesøgte byer i verden. Dette kan være en god idé lige at erindre, når man planlægger et besøg, for i højsæsonen kan det være svært lige at finde plads på en café, restaurant eller få adgang til et af de berømte museer.

Rijksmuseum - Museumstraat 1, 1071 XX Amsterdam - Forår 2022

Der findes adskillige besøgelsesværdige museer i Amsterdam, men de tre mest berømte er, Rijksmuseet, Van Gogh museet og Anne Frank Hus.

Rijksmuseet er nærmest et overflødighedshorn af værker fra alle de store berømte hollandske kunstnere, som f.eks. Rembrandt, Vermeerog  Hals. Men musseet udstiller ikke bare guldaldermalerier - Samlingen består også af Delftporcelæn, kunshåndværk og asiatisk kunst hentet fra kolonierne.

Rijksmuseum - Rembrandts Nattevagten - Forår 2022

Desværre er hovedværket af Rembrandt - Nattevagten - desværre nu så beskyttet efter flere forsøg på tyveri og vandalisme, at det ikke helt kommer til sin ret, som det også fremgår af ovenstående billede. Publikum og lys spejles nu i det plexiglas som billedet er omkrandset af - lige som der hænger tykke stålwirere ned fra loftet og skæmmer det. Man kan kun håbe, der arbejdes på en bedre løsning.

Van Gogh Museum - Museumplein 6, 1071 DJ Amsterdam - Forår 2007

Van Gogh Museet åbnede i 1973 og indeholder verdens største samlig af Vincent van Goghs malerier. Samlingen tilhørte oprindelig hans yngre bror Theo, der i begyndelsen af 60erne overdrog samlingen til en fond. Samlingen omfatter mere end 200 malerier, 500 tegninger og 700 breve. Museet byder endvidere på værker af nogle af hans samtidige bl.a. Gaugain og Toulouse-Lautrec. Endvidere er der en stor samling af japanske tryk, han selv nåede at samle.

Tre Van Gogh billeder fra museet - Forår 2007

Andre af Van Goghs værker kan ses på Kröller-Müller Museet i Otterlo i provinsen Gelderland, som har den anden største samling i verden, hvad angår billeder af mesteren.

'

 "Anne Frank Hus" til venstre for den berømte "Westerkerk" - Prinsengracht 263, Amsterdam - Forår 2007

 

Anne Frank

Alle kender den berømte, rørende og tragiske historie om den jødiske pige Anne Frank, som først måtte flygte med sin familie fra Tyskland til Holland og hvor hun under 2. verdenskrig måtte skjule sig med sin familie i et hus i Amsterdam. Senere da familiens skjulested blev røbet til tyskerne, blev familien deporteret til forskellige KZ-lejre, hvor Anne Frank til sidst døde i Bergen-Belsen ved Celle i Tyskland.

A

"Stolpersteine" til minde om Anne Frank og hendes familie foran huset, hvor hun boede til hun blev deporteret i 1944

Anne Frank museet åbnede i 1960 efter en større indsamling for at bevare mindet og huset mod spekulation og nedrivning. Museet har næsten 1 million besøgende årligt og der er altid en meget lang kø selv kort før lukketid, hvor man ikke kan være sikker på at nå at komme ind.

 "Our Lord in The Attic" - Kirken på loften - Oudezijds Voorburgwal 38, Amsterdam - Sommer 2007

Skulle man tilføje et fjerde museum til listen, bør det nok være "Our Lord in The Attic" - Den hemmelige katolske kirke på loftet. Kirken blev bygget på de tre øverste etager i et kanalhus i 1660'erne. Kirken er et godt eksempel på en "skjult" eller "hemmelig kirke", hvor katolikker og andre religiøse afvigere kunne holde deres gudstjenester i det syttende århundrede, hvor den hollandske reformerte kirke havde forbudt den slags vandtro sammenkomster. Man vidste dog godt, at kirken samt andre var i brug, men valgte at leve med det, så længe det var under "private former".

Ovenstående er et godt eksempel på Hollandsk pragmatisme - Man vil helst ikke blande sig og vil hellere forsøge om man kan leve med det. Lidt det samme man kan se omkring prostitution og hashsalg i Amsterdam. Hollænderne er dog ikke alene kendte for deres pragmatisme men også for deres tolerance. Årsagen til dette - siges det - skal ses i lyset af, at de altid har været nødsaget til, at skulle arbejde sammen mod de konstant truende vandmasser, som ellers ville opsluge dem alle.  Under alle omstændigheder kræver det sit, når så mange forskellige kulturer i et så hurtigt voksende samfund som det hollandske, skal fungere sammen.

Omkring år 1900 var der ca. 5 millioner indbyggere i Holland. I 1950 det dobbelte og i 2022 ca. 17 millioner. I Amsterdam alene anslås det, at der bor ca. 200 forskellige nationaliteter.

En af de mange husbåde i de mange kanaler - Sommer 2007

Nu er Amsterdam meget andet end museer og tragiske historier. Faktisk er byen kendt for at have en befolkning med en god portion humor og altid parate til en fest.

 

Når man bevæger sig rundt i byen ...

 

....er det nærmest umuligt ikke at støde...

 

 ....på et utal af mere eller mindre pyntede cykler.

Amsterdam - Forår 2022

 

"Dæmpet belysning" - Forår 2022

Amsterdam er ikke bare hyggelig men også fyldt med små listige steder og festlige indslag. Af samme årsag er der god grund til at begive sig rundt langs kanalerne eller sidde og nyde livet på en af de mange caféer.

Fra Floden Amstel - Forår 2022

Floden Amstel er en 31 km. lang og udmonder i hovedstaden Amsterdam. Amstels navn er udledt fra Aeme stelle, som er gammelt hollandsk for "område med rigeligt med vand". Floden havde oprindeligt sin start, hvor de to mindre floder Drecht og Kromme Mijdrecht løb sammen en smule syd for Uithoorn, men efter bygningen af kanalen "Amstel-Drecht Kanaal", tager floden nu sin begyndelse hvor Drecht og en anden kanal, Aarkanaal, mødes nær byen Nieuwveen. Amsterdam fik i øvrigt sit navn fra floden, da byen var et lille fiskerleje kaldet "Amstelredam" som er fra 1200-tallet.

 

 

Fra Weesp til Amsterdam via Diemen og tilbage langs bl.a. floden Amstel - Klik på billedet for en mere detaljeret rutebeskrivelse som evt. også kan revideres, videresendes til en mobil eller udprintes.

 

 

Andre anbefalelsesværdige cykelruter nær Weesp:

 

 



Andre glimrende rejsemål/

Other fine destinations:



 

På dansk:

In English

Frankrig: France:
   
Italien: Italy:

Toscana:

Toscany:

Gardasøen:

Lake Garda:
   

Malta: Malta:
   
Nederlandene: Netherlands:

Cykelruter nær Weesp:

Cycle Routes Near Weesp:

Polen: Polen:
   
Portugal: Portugal:

I omegnen af Lissabon:

Near Lissabon:

Udvalgte byer i Portugal: Selected cities in Portugal:
   

 
Spanien: Espana:
   
Tyskland: Germany:
Berlin: Berlin:
Potsdam: Potsdam:
Bad Karlshafen: Bad Karlshafen:

Ni breve til geheimearkivar m.m. C. F Wegener:



 
 
 
 

"TeamViewer" Remote Desktop Software