Indholdsfortegnelse
Berliner Unterwelten
Berlins underjordiske verden rummer en næsten usynlig del af byens historie. Under gader, pladser og bygninger findes bunkere, beskyttelsesrum, tunneler, nedlagte jernbaneanlæg, forsyningsanlæg og andre konstruktioner, som fortæller om nogle af de mest dramatiske perioder i Berlins historie.
En af de organisationer, der gennem mere end et kvart århundrede har arbejdet med at undersøge, dokumentere, bevare og formidle denne historie, er Berliner Unterwelten e.V. Foreningen blev grundlagt i 1997 og har udviklet sig fra en lille gruppe mennesker med interesse for Berlins undergrund til en omfattende forening med forskning, historiske projekter, udstillinger, foredrag, publikationer og rundvisninger.
For mig er Berliner Unterwelten særlig interessant, fordi foreningens arbejde forbinder den synlige historie med den historie, der gemmer sig under byen. Det er netop i undergrunden, at mange spor fra Berlin under Anden Verdenskrig, nationalsocialismen, den kolde krig og den delte by stadig kan findes.
Dietmar Arnold – en barndoms fascination af Berlins undergrund
Programleder og journalist Sabine Heinrich og formand og medstifter af Berliner Unterwelten Dietmar Arnold.
Historien om Berliner Unterwelten er tæt forbundet med Dietmar Arnold, som siden foreningens grundlæggelse har været en af dens centrale personer og siden 1997 har fungeret som formand.
Arnolds fascination af Berlins undergrund begyndte allerede, da han var teenager. I 1979 besluttede han og en gruppe venner at udforske resterne af det enorme underjordiske bunkeranlæg under det tidligere flaktårn i Humboldthain.
Drengene havde hørt historier om det enorme underjordiske anlæg og om en mulig underjordisk sø. Udstyret med sammenklappelige spader, lommelygter, madpakker og en gummibåd begav de sig ind i resterne af bunkeren gennem en delvist tilstoppet adgang.
De kravlede gennem smalle gange, klatrede over sammenstyrtet beton og bevægede sig gennem flere underjordiske etager. Her fandt de blandt andet efterladt udstyr, radiokomponenter og andre genstande fra krigen.
Eventyret var ikke ufarligt. Blandt fundene var ammunitionsmagasiner og Panzerfaust-våben. Til sidst blev myndighederne involveret, og adgangen blev senere støbt til med beton. Ekspeditionerne sluttede dermed, men oplevelsen satte sig fast hos Arnold.
Mange år senere vendte han tilbage til Berlins underjordiske verden – denne gang professionelt, som landmålingstekniker og byplanlægger. I 1997 blev han medstifter af Berliner Unterwelten e.V.
Historien om Dietmar Arnold viser på en særlig måde, hvordan en ungdommelig fascination af glemte steder udviklede sig til systematisk historisk forskning, dokumentation og bevaringsarbejde.
Resterne af det tidligere flaktårn i Friedrichshain, Berlin.
Læs også min side om Flakturm Humboldthain – bunkerkomplekset fra Anden Verdenskrig.
Berliner Unterwelten grundlægges i 1997
Foreningen opstod i Berlin i 1997 blandt mennesker med en fælles interesse for byens underjordiske anlæg og deres historie.
Det første registrerede møde mellem tolv personer med interesse for Berlins undergrund fandt sted den 25. april 1997. En egentlig stiftende generalforsamling fulgte den 12. juni 1997, hvor den første bestyrelse blev valgt. Foreningens vedtægter blev vedtaget den 19. juni, og Berliner Unterwelten e.V. blev officielt registreret i foreningsregistret den 5. december 1997.
Fra begyndelsen handlede arbejdet ikke blot om at udforske underjordiske rum. Et mindst lige så vigtigt mål var at bevare og dokumentere historiske anlæg, som var truet af nedrivning, tilfyldning, nybyggeri eller simpelthen glemsel.
I 1998 begyndte foreningen blandt andet arbejdet med at få beskyttelsesrummene under Gesundbrunnen vurderet med henblik på fredning. Det blev et vigtigt skridt i udviklingen fra egentlig undergrundsudforskning til systematisk bevaringsarbejde.
Berliner Unterwelten e.V. er en almennyttig forening. Formålet omfatter blandt andet forskning og uddannelse, kunst og kultur samt bevaring og beskyttelse af historiske anlæg og kulturminder.
I praksis betyder det, at foreningen arbejder med langt mere end rundvisninger. Medlemmerne undersøger historiske anlæg, gennemgår arkivmateriale, indsamler fotografier og dokumenter, registrerer fund, restaurerer bygninger og genstande og formidler resultaterne gennem udstillinger, bøger, foredrag og rundvisninger.
Forskning i Berlin under overfladen
Berliner Unterwelten undersøger ikke blot de underjordiske anlæg som isolerede seværdigheder, men forsøger at forstå dem i deres historiske og samfundsmæssige sammenhæng.
Forskningen omfatter blandt andet luftbeskyttelse, bunkere fra Anden Verdenskrig, flaktårne, underjordiske transportsystemer, tunneller, industrielle anlæg, våbenproduktion og anlæg fra den kolde krig.
Et vigtigt område er også forbindelsen mellem de forskellige anlæg. Berlins undergrund er ikke blot en samling enkeltstående bunkere. Under jorden fandtes et netværk af jernbaner, U-baner, forsyningstunneller, kloakker, kommunikationsforbindelser, beskyttelsesrum og andre tekniske anlæg.
Foreningen arbejder derfor også med den større sammenhæng mellem byen over jorden og byen under jorden.
Berliner Unterwelten – arbejdet med at udforske Berlins skjulte underjordiske historie.
Undergrunden under nationalsocialismen
Når man undersøger Berlins underjordiske anlæg, kan man ikke adskille dem fra den politiske historie, som skabte mange af dem. Under nationalsocialismen blev Berlin udbygget som centrum for det tyske diktatur, og planerne for den såkaldte Welthauptstadt Germania omfattede enorme ændringer af byen.
Under jorden blev der samtidig etableret beskyttelsesrum, tekniske anlæg og forbindelser til vigtige statslige og militære funktioner. Nogle af disse steder er i dag blandt de vigtigste fysiske kilder til forståelsen af nazitidens Berlin.
Berliner Unterwelten arbejder blandt andet med historien om bunkeranlæggene i området omkring det tidligere regeringskvarter, Wilhelmstraße og Führerbunkeren.
Samtidig er det vigtigt at fastholde, at disse steder ikke kun fortæller om arkitektur og teknik. De fortæller også om et diktatur, om krigsførelsen, om tvangsarbejde, om forfølgelse og om de menneskelige konsekvenser af nationalsocialismen.
Foreningens udstilling Hitlers Pläne für Berlin: Mythos Germania arbejder netop med denne sammenhæng mellem de monumentale byggeplaner og de forbrydelser, som var en forudsætning for deres gennemførelse.
På min egen side om Berlin under krigen kan man læse mere om byen, bombardementerne og krigens udvikling.
Bunkere, luftbeskyttelse og Anden Verdenskrig
Anden Verdenskrig ændrede Berlins underjordiske landskab markant. Efter de første britiske bomber faldt over Berlin i august 1940, blev arbejdet med luftbeskyttelse intensiveret. Senere blev der opført et stort antal forskellige bunker- og beskyttelsesanlæg rundt om i byen.
Nogle var forholdsvis små beskyttelsesrum, mens andre var massive konstruktioner af armeret beton. Der fandtes høj- og lavbunkere, fabriksbunkere, hospitalsbunkere, jernbane- og U-baneanlæg samt beskyttelsesrum i forbindelse med offentlige institutioner.
Samtidig blev dele af den eksisterende underjordiske infrastruktur taget i brug til beskyttelse af befolkningen. U-baner, kældre og andre underjordiske rum blev således en vigtig del af civilbefolkningens mulighed for at søge beskyttelse under bombardementerne.
Et godt eksempel er Flakturm Humboldthain, hvor både det enorme overjordiske flaktårn og de omfattende underjordiske konstruktioner fortæller om det nazistiske Tysklands luftforsvar.
Et andet eksempel er Hochbunker Pallasstraße, som viser, hvordan bunkerarkitekturen senere blev en del af det moderne Berlin.
Også Tempelhof Lufthavn rummer en vigtig underjordisk historie. Under Anden Verdenskrig blev dele af anlægget anvendt til rustningsproduktion, og under de store bygninger findes et omfattende system af tekniske og underjordiske installationer.
Berlin 1945 – ødelæggelse og undergang
I krigens sidste måneder blev Berlin forvandlet til en kampzone. Bombardementer, artilleribeskydning og kampene under den sovjetiske offensiv i april og maj 1945 ødelagde store dele af byen.
For de mennesker, der befandt sig i Berlin, blev bunkerne nogle af de sidste steder, hvor man kunne søge beskyttelse. Under jorden udspillede der sig derfor en vigtig del af de sidste dage af det nazistiske regime.
Bunkerne fortæller samtidig om modsætningen mellem den officielle nazistiske propaganda og den virkelighed, som civilbefolkningen oplevede. På overfladen eksisterede forestillingen om det kommende sejrende Tyskland, mens mennesker under jorden oplevede bombninger, mangel på mad og vand, frygt, kaos og til sidst regimets sammenbrud.
I dag bruges nogle af disse autentiske steder til at formidle netop denne sidste fase af krigen. Berliner Unterwelten arrangerer blandt andet foredrag og mindearrangementer, hvor personlige beretninger og historiske kilder indgår.
Efterkrigstiden og den kolde krig
Efter 1945 fik mange af Berlins bunkere en ny historie. Nogle blev sprængt, andre delvist ødelagt, fyldt op eller forseglet. Andre fik helt nye funktioner.
Et særligt interessant eksempel er Fichtebunkeren i Kreuzberg. Det tidligere gasometer blev under Anden Verdenskrig ombygget til et stort beskyttelsesanlæg. Efter krigen blev bygningen blandt andet brugt som flygtningeindkvartering, ungdomsfængsel, alderdomshjem og senere nødreserve.
Den slags ændrede anvendelser viser, at Berlins underjordiske anlæg ikke sluttede deres historie i 1945. De fortsatte med at indgå i byens udvikling.
Under den kolde krig fik mange anlæg endnu en funktion. Vestberlin opbyggede civilbeskyttelses- og atomberedskabsanlæg, mens Østberlin og DDR udviklede andre former for beskyttelse og militær infrastruktur.
På min side om Stasimuseum kan man se en anden del af historien om DDR og det østtyske sikkerhedsapparat, mens siden om Karlshorst fortæller om det sted, hvor den tyske kapitulation blev underskrevet den 8. maj 1945.
Berlinmuren og flugttunnellerne
Da Berlinmuren blev opført i august 1961, ændrede den også den underjordiske verden. Pludselig kunne tunneller og kælderrum blive en mulig vej til friheden.
Der blev gennemført adskillige flugtforsøg gennem tunneller fra Østberlin til Vestberlin. Nogle tunneller blev bygget af professionelle flugthjælpere, andre af familier eller mindre grupper. Flere blev opdaget af DDR's sikkerhedsapparat, mens andre lykkedes.
Berliner Unterwelten har gennem mange år forsket i disse tunneller og indsamlet oplysninger fra tidligere flugthjælpere og andre samtidige kilder.
Læs også min side om flugttunnellerne mellem Øst- og Vestberlin, hvor denne dramatiske del af den kolde krigs historie behandles mere detaljeret.
Også Bernauer Straße er tæt forbundet med den underjordiske flugthistorie. Området blev et af de mest dramatiske steder langs Berlinmuren, og her blev der både gravet tunneller og gennemført spektakulære flugtforsøg.
Et andet centralt sted er Bornholmer Straße, hvor grænseovergangen blev åbnet den 9. november 1989 og dermed blev et symbol på murens sammenbrud.
Læs også min samlede side om Berlinmuren.
Genforeningen og genopdagelsen af undergrunden
Efter Murens fald og den tyske genforening i 1990 blev store dele af Berlin forandret. Områder, der i årtier havde været utilgængelige, blev åbnet, revet ned eller bygget om.
Samtidig blev mange tidligere hemmelige eller glemte underjordiske anlæg genopdaget. Det gjaldt blandt andet beskyttelsesrum, tunneller og tekniske anlæg, som havde været skjult under den delte by.
For Berliner Unterwelten blev denne udvikling en mulighed for at arbejde mere systematisk med de historiske steder. Mange anlæg kunne undersøges, dokumenteres og i nogle tilfælde gøres tilgængelige for offentligheden.
Det er samtidig her, foreningens arbejde får en særlig betydning. Når et gammelt underjordisk anlæg først er revet ned eller fyldt op, kan det være meget vanskeligt – og ofte umuligt – at rekonstruere dets oprindelige udformning.
Bevaring frem for glorificering
Bevaringen af bunkere fra krigens tid rejser vanskelige spørgsmål. Mange af anlæggene er direkte forbundet med nationalsocialismen, krigen, tvangsarbejde, våbenproduktion og ødelæggelsen af Berlin.
Derfor er det vigtigt, at bevarelsen ikke bliver til en dyrkelse af selve bunkeren eller det regime, der lod den opføre. Et historisk sted skal kunne undersøges og forklares kritisk.
Berliner Unterwelten betragter de bevarede anlæg som historiske kilder. Det handler om at forstå, hvad de blev bygget til, hvem der byggede dem, hvem der brugte dem, og hvilke mennesker der blev påvirket af de systemer, de indgik i.
Netop derfor er det efter min opfattelse vigtigt at bevare nogle af disse steder. En autentisk bunker kan fortælle om historien på en anden måde end et museum bygget fra grunden eller en moderne rekonstruktion.
Undergrunden som historisk kilde
Et kig ind i Berlins underjordiske verden, som undersøges og dokumenteres af Berliner Unterwelten.
En af styrkerne ved Berliner Unterwelten er kombinationen af historisk forskning og direkte undersøgelse af de bevarede anlæg.
Bygningsplaner, fotografier, arkivmateriale og samtidige beretninger kan sammenholdes med de fysiske rester under byen. På den måde kan dele af Berlins historie rekonstrueres, selv når den ikke længere kan ses på overfladen.
Det gælder eksempelvis undersøgelser af tidligere bunkeranlæg, hvor nyere byggeri eller andre ændringer af byen har gjort det nødvendigt at kombinere gamle dokumenter med arkæologiske og tekniske undersøgelser.
Et godt eksempel er arbejdet med flugttunnellerne fra den delte by. Her kan selv små rester af en tunnel, en indgang eller et teknisk anlæg være værdifulde, fordi de kan sammenholdes med de beretninger, fotografier og dokumenter, der allerede findes.
For forskere med interesse for Berlin under Anden Verdenskrig og den kolde krig er denne kombination af dokumentarisk og fysisk materiale særlig værdifuld.
Rundvisninger, udstillinger og formidling
I dag kombinerer Berliner Unterwelten forskning og bevaring med formidling til offentligheden. Foreningen arrangerer rundvisninger, udstillinger, undervisningsaktiviteter, foredrag, kulturelle arrangementer og publikationer.
Foreningens faciliteter ved Gesundbrunnen er centrum for en stor del af aktiviteterne. Herfra udgår flere rundvisninger i Berlins underjordiske anlæg, og her findes også udstillinger om byens historie.
I 2025 kunne foreningen blandt andet registrere mere end 326.000 gæster på sine rundvisninger. Dertil kom besøgende til udstillinger, seminarer, foredrag og forskellige arrangementer. Det viser, at interessen for Berlins underjordiske historie fortsat er meget stor.
Et vigtigt element er også de frivillige. Store dele af arbejdet med vedligeholdelse, dokumentation, arrangementer og historisk forskning udføres med hjælp fra foreningens medlemmer.
Gesundbrunnen – Berliner Unterwelten's hovedsæde og udgangspunkt for flere af foreningens rundvisninger.
Medlemmer, frivillige og opbakning
Berliner Unterwelten er ikke kun en virksomhed, der arrangerer turistture. Det er en forening, hvor medlemmerne spiller en vigtig rolle i det praktiske arbejde.
Ved den seneste offentliggjorte årsopgørelse var der 580 medlemmer. Foreningen havde dermed fortsat en voksende medlemsskare efter årene med corona, hvor mange aktiviteter havde været vanskeligere at gennemføre.
Medlemmer kan blandt andet deltage i arbejdsgrupper, der arbejder med forskning, udstillinger, dokumentation, arrangementer, information og vedligeholdelse af anlæggene. Det betyder, at foreningen i betydelig grad er afhængig af mennesker, der er villige til at bruge deres fritid på arbejdet.
Et godt eksempel er arbejdet i Adlon-bunkeren, hvor medlemmer har hjulpet med at fjerne store mængder affald og skidt. Ved et arbejde i september 2025 deltog 21 medlemmer, som fjernede mere end 12 tons materiale fra anlægget.
Denne form for frivilligt arbejde er efter min mening noget af det mest interessante ved Berliner Unterwelten. Foreningen er i stand til at omsætte historisk interesse til konkret bevaringsarbejde.
Berliner Unterwelten i 2025 og 2026
De seneste år viser, at Berliner Unterwelten fortsat er i udvikling.
I 2025 modtog foreningen blandt andet brugsretten til flere fladbunkere i Tempelhof og arbejdede videre med restaurering og dokumentation. Samme år blev der gennemført et stort antal arrangementer, og foreningen kunne registrere 326.647 gæster på 15.540 rundvisninger.
I 2026 er arbejdet fortsat. Foreningen har blandt andet åbnet en ny rundvisning i den tidligere atombeskyttelsesbunker under Pankstraße, hvor historien om civilbeskyttelse under den kolde krig forbindes med nutidens spørgsmål om beredskab og beskyttelse af civilbefolkningen.
Det er interessant, fordi undergrundens historie dermed ikke længere kun handler om fortiden. Den bliver også brugt til at diskutere nutidens sikkerhedspolitiske situation.
Et andet stort projekt er Adlon-bunkeren under Pariser Platz. Efter at anlægget i 2024 igen kunne åbnes efter næsten 30 år under vand, har foreningen arbejdet med sikring, oprydning og dokumentation. Målet er på længere sigt at gøre anlægget mere tilgængeligt og skabe en formidling om bunkerne i det tidligere regeringskvarter.
I 2026 er der desuden opstået en alvorlig diskussion om den fortsatte eksistens af den store bunker under området ved den tidligere Neue Reichskanzlei. Berliner Unterwelten har offentligt argumenteret imod en nedrivning og for, at den bevarede underjordiske konstruktion bør indgå i et fremtidigt informations-, lærings- og dokumentationssted om naziregimets sidste dage.
Foreningen har samtidig argumenteret for, at bevarelsen af bunkeren ikke nødvendigvis behøver at forhindre et nyt byggeprojekt på grunden. Det er netop denne type konflikter, der i de kommende år kan blive afgørende for, hvor meget af Berlins underjordiske historie der faktisk overlever.
De kommende udfordringer
Berliner Unterwelten står i dag over for en række udfordringer. Den vigtigste er efter min vurdering spørgsmålet om, hvad der skal bevares, og hvad der må vige for byudvikling, nybyggeri og moderne infrastruktur.
Berlin er en by i konstant forandring. Grunde, hvor bunkere og andre underjordiske anlæg ligger, kan blive attraktive byggearealer. Når et anlæg først er fjernet eller fyldt op, er den historiske kilde i mange tilfælde væk for altid.
Sagen om bunkeren under området ved den tidligere Neue Reichskanzlei viser meget tydeligt denne konflikt mellem byudvikling og bevaring. Berliner Unterwelten mener, at autentiske historiske steder ikke kan erstattes af rekonstruktioner.
En anden udfordring er økonomien. Mange anlæg kræver omfattende oprydning, sikring, teknisk vedligeholdelse, dræning, dokumentation og restaurering. Arbejdet med Adlon-bunkeren viser, hvor omfattende en sådan opgave kan være.
Der er også en helt praktisk udfordring. Mange underjordiske anlæg er vanskelige at gøre tilgængelige for personer med nedsat mobilitet. Trapper, smalle gange, ujævne gulve og tekniske forhold betyder, at fuld tilgængelighed ofte er vanskelig. Berliner Unterwelten har dog allerede vist, at der kan gøres fremskridt. OP-bunkeren på Teichstraße blev i 2024 den første af foreningens anlæg, som blev gjort fuldt fysisk tilgængelig med en kørestolsrampe.
En tredje udfordring er generationsskiftet. En stor del af den personlige viden om krigen, DDR, flugtforsøgene og den delte by stammer fra mennesker, som selv oplevede begivenhederne. Efterhånden som disse vidner bliver færre, bliver det stadig vigtigere at få deres historier dokumenteret, mens det er muligt.
Her spiller foreningens arkiv, forskningsarbejde og samarbejde med tidligere flugthjælpere og andre tidsvidner en vigtig rolle.
Endelig er der spørgsmålet om interessen hos fremtidige generationer. At over 326.000 mennesker deltog i foreningens rundvisninger i 2025 viser en meget stor interesse, men historisk formidling skal hele tiden udvikles, hvis den skal forblive relevant.
Hvorfor Berliner Unterwelten er vigtig for min forskning
Berliner Unterwelten har særlig interesse for min egen forskning i Berlins historie under Anden Verdenskrig og det tidligere danske gesandtskab.
Foreningens arbejde med bunkere, luftbeskyttelse og underjordiske anlæg udgør et vigtigt sammenligningsgrundlag for forståelsen af de beskyttelsessystemer, der fandtes omkring Berlins diplomatiske og statslige institutioner under Anden Verdenskrig.
Det gælder også den tidligere danske ambassade i Berlin, som indgår i min egen dokumentation af de danske forbindelser til Berlin under krigen.
Samtidig er Berliner Unterwelten interessant, fordi foreningen arbejder med netop den type historiske spor, som let forsvinder fra overfladen. En bygning kan være revet ned, en bunker kan være skjult, og en tunnel kan være tilfyldt – men de fysiske rester kan stadig indeholde oplysninger, som ikke findes i de skriftlige kilder.
I den sammenhæng er også min side om Schwerbelastungskörper relevant, fordi den viser, hvordan de gigantiske byggeplaner for det nazistiske Berlin også satte sig fysiske spor i byen.
På samme måde kan mine sider om Tempelhofer Park og den tidligere Tempelhof Lufthavn, Teufelsberg og Tempelhof Lufthavn ses som dele af den større historie om, hvordan Berlins militære og tekniske landskab blev ændret før, under og efter Anden Verdenskrig.
Berliner Unterwelten e.V. – kontakt og hjemmeside
Berliner Unterwelten.
Berliner Unterwelten e.V.
Brunnenstraße 105
13355 Berlin
Officiel hjemmeside:
www.berliner-unterwelten.de
Foreningen har på sin hjemmeside oplysninger om rundvisninger, udstillinger, forskning, medlemskab, aktuelle projekter og mulighederne for at støtte arbejdet.
|
