Andre seværdige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Malta
af Lars Haagen Petersen

Red Towwer - Mellieha
Malta er et lille ørige i Middelhavet ca.100 km syd
for Sicilien. Øriget består af tre beboede øer:
Hovedøen Malta, den mellemliggende lille ø Comino og
den frodigste ø Gozo. Landet har omkring 600.000
indbyggere der er klemt sammen på et areal, der er
omtrent på størrelse med Als. Der med er Malta et af
verdens tættest befolkede lande. Hvis Danmark skulle
have den sammen befolkningstæthed skulle vi være
mere end 50 millioner mennesker.

Det maltesiske ørige

Billeder fra Malta - December 2009
Mange forbinder udelukkende Malta med sol og strand, men
landet er så afgjort langt mere end dette. Det er
formodentlig det sted i Europa, hvor der er flest
seværdigheder på så få kvadratkilometer. Her er alt fra
underlige geologiske mærkværdigheder til en enestående
og spændene historie. Man kan kun undre sig over at
landet kan indholde så meget, når det kun er på
størrelse med Als.
Køn er
den måske ikke, men charmerende det var den - december
2008.
Landet har gennem tiderne været underlagt mange
forskellige folkeslag - bl.a. fønikere, korsfarere,
romere, kartagere, arabere, franskmænd og briter. Alle
disse har efterladt sig spor, som man kan genkende i
kulturen og i sproget. Maltesisk minder mest om arabisk
og er i familie med afroasiatisk og semitisk, men har en
masse låneord fra italiensk og engelsk. Da der
undervises flittigt i engelsk i skolerne, er det dog som
hovedregel ikke noget større problem at kommunikere med
malteserne. Malta blev selvstændig i 1964 efter at have
været koloniseret af England. De fleste af de maltesiske
busser stammer fra kolonitiden. Selv om de efterhånden
har mere end en hel del år på bagen, kører de stadig,
Der er mange og det er billigt at benytte dem. Da de
også kører til de fleste af de steder, der er værd at
komme på Malta, kan det anbefales at bruge dem flittigt.
Det kan da også være en oplevelse i sig selv at blive
befordret rundt i disse veteranbusser, der køres så
behændigt af deres ejermænd.
I 2004 blev Malta medlem af den Europæiske
Union (EU) og de maltesiske pund blev udskiftet med Euro.

En tur med en af de gamle busser på Malta - december 2008.
Mange turister besøger Malta hvert eneste år og det
er da også landets bedste indtægtskilde, men da man
nu er oppe på ca. 2,8 mio. turister hvert år, er der
fyldt mere end godt op i højsæsonen. Desværre er man
heller ikke længere så gode til at styre
hotelbyggeriet, som man har været, så nu virker det
som lidt af en ganske langstrakt byggeplads langs
store dele af kysten.Trafikken bliver heller ikke
afviklet lige så let som tidligere lige som meget
affald nu også ligger og flyder længere, hvilket
tiltrækker dyr, som man ikke ønsker at stifte
bekendtskab med på sin ferie.
En mere end 50 år gammel bus var ikke
noget særsyn på Malta - snarere tværtimod - december 2008.
Vejbelægningen på Malta er i store træk på alder med
de gamle busser, de havde til 2011, hvor de blev
udskiftet. I hovedgaden i Mellieha by er
vejbelægningen dog relativ ny efter maltesiske
forhold - formodentlig fra begyndelsen af sidste
halvdel af forrige århundrede
Desværre er det slut med at køre i de ældste af de gamle
busser. Fra 3. juli 2011, blev langt de fleste af de
gamle busser udskiftet. For os der er turister, er det
selvfølgelig sørgeligt, at skulle undvære denne helt
specielle oplevelse, men for den del af Maltas
befolkning, der dagligt lader sig transportere i disse
rullende museumsstykker, må det have været en kærkommen
fornyelse.
I 2011 var det som sagt slut med Maltas meget berømte gamle busser.
Indtil da var bybilledet præget af ca. 510 privatejede busser, der
transporterede landets befolkning og en million turister rundt år efter
år. Mange af disse busser var indkøbt i kolonitiden under engelsk
overherredømme og en del af dem kunne datere deres dåbsattester tilbage
til 40´erne. Efter alle disse år havde mange vel efterhånden forventet,
at det ville være en naturlig om end sen alderdom, der ville tage livet
af dem, men i stedet blev det EU´s krav om mindre forurening, der fik
sat en stopper for denne trafik.
Siden Maltas optagelse i den Europæiske Union havde der været et
stigende pres på landets regeringer for at få sat et punktum for disse
forurenende busser i den kollektive trafik. Skiftende ejere af disse
ofte pragtfulde eksemplarer af bilmærker som Leyland, Dodge, Bedford og
Perkins Diesel havde gennem årene kæmpet en beundringsværdig kamp for at
holde disse asfaltens primadonnaer på Maltas slidte veje, men at skulle
udstyre disse fortidens mastodonter med katalysatorer eller andre
moderne forureningsdæmpende foranstaltninger ville givetvis være
utænkeligt og formodentlig frem for alt være økonomisk urentabelt, så
der måtte entreres med et busselskab, der kunne levere nye busser.
Det løser dog nok ikke alle de trafikale udfordringer, men bare til at
starte med kunne man passende arbejde på at få fjernet alle de
overskydende biler, der år efter år holder ubenyttede hen i gaderne.
Årsagen til denne ophoben af køretøjer skyldes, at de årlige bilafgifter
er så ubetydelige, at der ikke er det fornødne incitament til enten at
få dem bragt i driftsmæssig stand igen eller til at få dem skrottet.
Endvidere kunne man forestille sig at indkøb af f.eks. bil nummer to
burde koste forholdsvist mere, da den må formodes at være unødig og
dermed være en luksus. Med lidt kærlighed
og lidt knofedt, kunne de gamle busser også blive helt
kønne - december 2008.
Men Malta er andet end ferie og afslapning. Der er en befolkning der har
en dagligdag og der er en politisk ledelse, som ikke altid er lige køn
og gennemskuelig. Ønsker man at dykke lidt nærmere ned i den politiske
del, bør man stifte bekendtskab med den nu afdøde kvindelige journalist,
Daphne Caruana Galizia´s artikler om korruption, nepotisme osv.
Journalisten Daphne Caruana Galizia
og resterne af hendes bombesprængte bil
Daphne Caruana Galizia (1964
– 2017) var en maltesisk forfatter, journalist, blogger og
anti-korruptionsaktivist, der rapporterede om politiske begivenheder på
Malta og var internationalt kendt for sin undersøgelse af
Panama-papirerne* og efterfølgende desværre så også kendt for det
attentat mod hende, der dræbte hende. Hun fokuserede især på
undersøgende journalistik, rapporterede om regeringskorruption,
nepotisme, patronage og om hvidvaskning af penge.
Hun blev myrdet nær sit hjem, da en bilbombe blev detoneret inde i
hendes bil den 16. oktober 2017, hvilket påkaldte sig stor international
opstandelse.
I december 2017 blev tre mænd anholdt i forbindelse med
bilbombeangrebet her i blandt Yorgen Fenech, der blev
anholdt på sin yacht den 20. november 2019. Fenech var
ejer af det Dubai-baserede firma "17 Black". Firmaet var
nævnt i Panama-papirerne, og Caruana Galizia havde
skrevet om “17 Black” otte måneder før sin død, hvor hun
hævdedee, at det havde forbindelser til premierminister
Joseph Muscats stabschef Keith Schembri og til den
tidligere energiminister Konrad Mizzi. Senere fandt
forskningsgruppen "The Daphne Project" e-mails, der var
sendt mellem “17 Black” og to skuffeselskaber i Panama,
der enten tilhørte energiminister Mizzi eller Schembri,
der var stabschef for premierminister Joseph Muscat.
Disse E-mails nævnte bl.a. betalinger på op til $2
millioner for uspecificerede tjenester.
Mindesmærke i Sliema for den
dræbte journalist Daphne Caruana.
*Panama-papirerne er et lækket sæt data bestående af 11,5 millioner
hemmelige dokumenter udarbejdet af det panamanske selskab Mossack
Fonseca. Disse dokumenter rummer detaljerede oplysninger om mere end
214.000 offshore-selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører.
Dokumenterne angiver ledere af fem lande — Argentina, Island,
Saudi-Arabien, Ukraine og Forenede Arabiske Emirater — såvel som
regeringspersoner og nære tilknyttede for mere end 40 andre lande. Dokumenterne er udarbejdet
siden 1970’erne og rummer over 2,6 terabyte
data, som blev afleveret af en anonym kilde til
den tyske avis Süddeutsche Zeitung i 2015 og
derefter til International Consortium of
Investigative Journalists (ICIJ). De første
rapporteringer baseret på indholdet, sammen med
selve indholdet af 149 dokumenter, blev
offentliggjort den 3. april 2016. Mossack Fonseca er en
panamansk advokatvirksomhed stiftet i 19771.
Virksomhedens tjenester inkluderer at indarbejde
virksomheder i offshore-områder, administrere
offshore-virksomheder og rådgive om formuepleje.
Virksomheden har handlet på vegne af mere end
300.000 virksomheder, hvor de fleste er
registreret i Storbritannien eller i skattely
under britisk styre.
Andre glimrende rejsemål/
Other fine destinations:
Ni breve til geheimearkivar
m.m. C. F Wegener:

Her var det så, at det engelske trafikselskab, Arriva,
kom ind i billedet, men senere er det blevet afløst af et spansk, hvis
jeg elles husker rigtigt.

Ifølge "Ceicdata.com" rådede de ca. 535.000 maltesere
til sammen over en bilpark på ca. 426,720 i marts 2023. Hvis man så
trækker alle de indbyggerne uden kørekort fra eller dem uden evne til at
køre – unge/ gamle – som må formodes at være uden biler, så er der
forbavsende mange, der har et uacceptabelt stort antal biler – Biler der
umuligt kan være et rationelt behov for.




Caruana Galizia’s blev på trods af intimidering og
trusler, injuriesager og andre retssager ved med at offentliggøre
artikler i årtier.
