FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Billeder og postkort i relation til Berlinmuren
Berømt skilt fra Berlinmuren ved den berømte amerikanske grænseovergang "Checkpoint Charlie" - Januar 1981
Berlinmuren blev opført den 13. august 1961
af østtysklands regering for at forhindre folk i at flygte fra øst- til
Vestberlin og resten af Vesttyskland.
Muren var cirka 155 km lang og bestod af en kombination af betong, piggtråd og
elektriske gærder.
Den blev opført som en "antifascistisk beskyttelsesmur" (Antifaschistischer
Schutzwall), men dens primære formål var at stoppe massedrift fra øst til Vest.
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Berlinmuren blev en symbol på den
politiske og ideologiske splittelse mellem øst og Vest, og dens eksistens
havde en dyb indvirkning på mange menneskers liv. Muren faldt den 9.
november 1989, hvilket markerede begyndelsen på øst- og Vesttysklands
genforening og en af de vigtigste begivenheder i slutningen af Den Kolde
Krig.
Det anslås, at omkring 14.000 soldater fra den østtyske grænsepoliti
(Grenztruppen der DDR) var ansvarlige for at bevogte Berlinmuren. Derudover
blev der brugt mere end 3.000 vagthunde og over en million landminer langs
grænsen. Muren var også udstyret med 302 vagttårne, hvorfra soldaterne kunne
overvåge grænsen.
Det anslås, at mindst 140 mennesker blev dræbt ved Berlinmuren.
Berlinmuren ved Potsdamer Platz - Yderst til venstre i midten på det nederste billede ses en grøn tue. Det var den overdækkede og tilgroede "Führerbunker" - Vinter 1981
Berlinmuren delte Potsdamer Platz i to, med østberlin på den ene side og Vestberlin på den anden. Dette gjorde pladsen til en “ingenmandsland” med et stort, tomt område på Vestberlins side og en stærkt bevogtet grænse på østberlins side.
Efter murens fald i 1989 blev Potsdamer Platz hurtigt et symbol på genforeningen af Berlin og på et tidspunkt forlød det, at 80% af alle Europas største kraner var igang med nybyggeri på Potsdammer Platz.
Grænseovergangen ved Potsdamer Platz - 19xx
Grænseovergangen ved Potsdamer Platz lå i den britiske sektor og var ikke åben for almindelige borgere. Den blev primært brugt af allierede militærpersoner og diplomater fra Vestberlin. Grænseovergangen ved Potsdamer Platz var en af de mange kontrolposter, der blev oprettet langs Berlinmuren for at regulere bevægelsen mellem øst- og Vestberlin. Den mest kendte grænseovergang var Checkpoint Charlie, som lå lidt længere mod øst.
Østberlin - Avisen "Neue Zeit, Union Verlag (vob)", med Berlinmuren ved Zimmerstraße/Friedrichstraße i forgrunden
Det første billede er et postkort fra 60érne og det næste et foto fra foråret 1981
Postkort Checkpoint Charlie 1961
Postkort Checkpoint Charlie 1980´erne
Den berømte Café Adler ved Checkpoint Charlie
Café Adler ved Checkpoint Charlie var kendt som et populært mødested
for spioner og efterretningsagenter under Den Kolde Krig. Dens
placering tæt på en af de mest kendte grænseovergange mellem øst- og
Vestberlin gjorde det til et ideelt sted for diskrete møder og
udveksling af informationer samtidig med, at man kunne overvåge, hvem
der krydsede grænsen. "ørnen har nu desværre forladt grænseovergangen"
til fordel for endnu en Starbucks. Men når man tænker på hvilket cirkus
Checkpoint Charlie nu er omdannet til, så matcher de jo meget godt hinanden. Den
franske journalist Pascale Hugues beskriver det glimrende i denne fine artikel.
Café Adler forlader den amerikanske sektor!
By Pascale Hugues in German Tagesspiel 29.03.2008
Der er steder, der ikke yder deres historie retfærdighed. Ligesom Place du Tertre i Paris og Carnaby Street i London er Checkpoint Charly et sådant sted. Kun i Café Adler kan man stadig mærke følelsen af den kolde krig. Visse steder i de store byer i det gamle Europa mister du lysten til at åbne en historiebog igen i dit liv. En gåtur blandt amatør-akvarelmalerne i Paris er særlig effektiv. Når du ser dem på Place du Tertre i Montmartre, med deres staffeli, paletter og baretter, kan du kun afsky Toulouse-Lautrec og hele 1800-tallet. Og du behøver kun at tilbringe en eftermiddag blandt de afghanske pelsfrakker og røgelsespinde i Carnaby Street for altid at dræbe nostalgien efter flower power og 60'erne, der slumrer et sted. Checkpoint Charlie forvandler opdelingen af Tyskland, dette store kapitel af Berlins historie, der stadig er så nærværende for byens indbyggere, til en latterlig basar. Den Kolde Krig er til salg på fortovet: dens Vopo-kasketter, dens ure med et billede af Lenin, dens "Hjælpere fra Folkets Politi"-armbind, dens russiske pilotkasketter, dens hamre og ambolte... "Nogle gange endda ægte," indrømmer ekspedienten ved en stand. For de unge fra Wuppertal på skolerejse er det lidt forhistorie. Sådan en fjern tid. Florian, med sine bumsede kinder, vifter med det røde flag. Lukas, iført en pelshat med øreklapper og en flaske Cola i hånden, marcherer i gåsegang. Laura har sat en Vopo kasket på sit røde hår. Og du vil gerne kramme hendes historielærer, han ser så trist og udmattet ud. Irriterede japanere stiller sig foran den forseglede og knap genkendelige del af Muren. Smil! Klik. Klak. Færdig! En dobbeltdækker bus kører forbi. Den bremser kortvarigt. Bag de mørke vinduer og de små gardiner i deres sydhavsblå eksklusive busser, stirrer schwabiske pensionister på murens ruiner. Fire minutters panoramaudsigt over 28 års tysk historie, og bussen bliver til Unter den Linden, endnu et århundrede, endnu et kapitel. Farvel Honecker, hej Frederik II af Preussen. Checkpoint Charlie er en flaskehals. Det dufter af pizza og gammelt fedt. Horn. Cykeltaxier. Folkemængder. Jeg har ikke været i dette hjørne af Berlin i årevis. Også selvom jeg plejede at komme her regelmæssigt, da Muren begyndte at smuldre. En morgen, efter en date, står jeg tilfældigvis foran det mytiske skilt: "DU FORLADER DEN AMERIKANSKE SEKTOR". Men jeg genkender ikke noget mere. Jeg er nødt til at lukke øjnene for at huske dengang, hvor Checkpoint Charlie var en tavs boble. Den skarpe lugt af Trabis, delegationer af kammerater fra det franske kommunistparti med deres uforgængelige tro - ved Checkpoint Charlie blev du transporteret ind i en anden verden. "Kapitalismen kender ingen nåde. Vi er ikke længere af denne verden," siger den tyrkiske tjener i Café Adler. Checkpoint Charlie, der engang var Vestberlins blindgyde, er nu blevet et vigtigt objekt for ejendomsspekulation. Café Adler lukker snart. Tjeneren ser på hverdagens cirkus gennem de høje vinduer i sin restaurant. Hans kålrabisuppe og tomatkonsommé har ikke en chance mod den gastronomiske globaliserings triumf, mod kinesisk røre, asiatisk sushi, chips og småkager, kyllingevinger. Café Adler er det eneste levn fra svundne tider. Det var her udenlandske journalister mødtes med deres informanter, DDR-dissidenterne, der var flygtet til Vesten, journalisterne fra "TAZ". Det var her adresser og kontakter blev udvekslet. Det var her, du drak dit første glas champagne med de forbløffede østtyskere, der netop havde krydset Muren natten til den 9. november. Café Adler er et sandt koldkrigssted, et museum, 1000 gange mere autentisk end alt det kitschede skrammel på fortovet overfor. Marmorbordene, de polstrede bænke dækket af falmet grønt fløjl, flisemosaikken på gulvet, de store spejle på væggene - de fortæller alle meget mere om historien end matryoshkaerne og de falske fragmenter af Muren. Og når Café Adler ikke længere er der, vil et par minutter på Checkpoint Charlie være nok til at give dig lyst til at flygte fra minderne om den kolde krig.
Postkort Checkpoint Charlie 27. oktober 1961
Amerikanske og sovjetiske tanks overfor hinanden ved Checkpoint Charlie den 27. oktober 1961. Konfrontationen mellem de amerikanske og sovjetiske tanks varede i næsten 16 timer og bragte verden tæt på en direkte militær konflikt under den kolde krig. Begge parter havde ordre til at skyde, hvis den anden part åbnede ild. Den ophedede situation ved Checkpoint Charlie i 1961 var en del af den berlinske krise, som var en af de mest farlige perioder under Den Kolde Krig.
Postkort Checkpoint Charlie 27. oktober 1961
årsagen til konflikten var, at østtyskland, med støtte fra Sovjetunionen, begyndte at bygge Berlinmuren den 13. august 1961 for at forhindre folk i at flygte fra øst til Vest Berlin. Dette skabte en intens stramning mellem de vestlige allierede og Sovjetunionen. I oktober 1961 eskalerede situationen, da amerikanske og sovjetiske kampvogne stillede sig mod hinanden ved Checkpoint Charlie. Denne situation opstod, fordi amerikanske tropper forsøgte at passere gennem Checkpoint Charlie for at få adgang til østberlin, men blev stoppet af sovjetiske soldater. Dette førte til en intens stramning mellem de vestlige allierede og Sovjetunionen. Efter konfrontationen ved Checkpoint Charlie kunne de amerikanske tropper ikke længere passere grænsen frit. Det blev efterfølgende under strenge betingelser og kun med nødvendige tilladelser.
John F. Kennedy, Villy Brandt, Konrad Adenauer Brandenburger Tor - Vestberlin 1963
Postkort Checkpoint Charlie 1961 og 1963
Postkort Checkpoint Charlie 1966
Berlins våbenskold ca. år 1700 og genvej til
"Interessante steder i Berlin"
Postkort af Brandenburger Tor med Berlinmuren og
Tiergarten - 19xx
Berlinmuren ved Brandenburger Tor set fra Vestberlin - April 1981
Det afspærrede område ved Brandenburger Tor og det sovjetiske krigsmonument - 1981
Når jeg kom til Berlin i 80'erne, var området omkring det sovjetiske krigsmonument i Tiergarten ved Brandenburger Tor afspærret. Det var fordi, fik jeg at vide, at myndighederne var bange for optøjer ved monumentet. Man var ikke alene bekymret for de russiske soldater, der stod æresvagt, man var også bekymret for at de amerikanske soldater, der var tilstede for at beskytte de sovjettiske militærkadetter, der stod på vagt. De var bange for at de skulle blive chikanerede og da man heller ikke ønskede at f.eks. demonstranter skulle chikanere det tyske politi, der var til stede for at sikre, at ingen chikanerede de amerikanske soldater, spærrede man hele området af, så kun f.eks. udvalgte køretøjer kunne komme ind.
Postkort Bernauer Strasse efter 13. august 1961 - Wedding franske sektor i Vestberlin
Den franske sektor i Berlin lå i den nordvestlige del af byen,
som blev administreret af Frankrig efter 2. verdenskrig, da Frankrig
var en af de fire magter, som delte Berlin sammen med
Storbritannien, USA og Sovjetunionen, hvilket besluttedes ved Yalta-
og Potsdam-konferencerne i 1945.
Den franske sektor inkluderede områder som Charlottenburg og
Tiergarten, og den franske administration arbejdede tæt sammen med
de andre vestlige allierede for at sikre stabilitet og sikkerhed i
byen under Den Kolde Krig.
Bernauer Straße og Versöhnungskirche (Forsoningskirken)
Postkort fra 1960'erne fra Bernauer Straße og Versöhnungskirche. Kirken blev
sprængt i luften i 1985 på foranledning af DDR-regeringen, da den lå i den
såkaldte "dødszone" mellem de to murerede sider. Greetings from Bernauer Strasse!