FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE

 

Billeder og postkort i relation til Berlinmuren

Berømt skilt fra Berlinmuren ved den berømte amerikanske grænseovergang "Checkpoint Charlie" - Januar 1981

Berlinmuren blev opført den 13. august 1961 af østtysklands regering for at forhindre folk i at flygte fra øst- til Vestberlin og resten af Vesttyskland.
Muren var cirka 155 km lang og bestod af en kombination af betong, piggtråd og elektriske gærder.
Den blev opført som en "antifascistisk beskyttelsesmur" (Antifaschistischer Schutzwall), men dens primære formål var at stoppe massedrift fra øst til Vest.
 

Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer

Berlinmuren blev en symbol på den politiske og ideologiske splittelse mellem øst og Vest, og dens eksistens havde en dyb indvirkning på mange menneskers liv. Muren faldt den 9. november 1989, hvilket markerede begyndelsen på øst- og Vesttysklands genforening og en af de vigtigste begivenheder i slutningen af Den Kolde Krig.
Det anslås, at omkring 14.000 soldater fra den østtyske grænsepoliti (Grenztruppen der DDR) var ansvarlige for at bevogte Berlinmuren. Derudover blev der brugt mere end 3.000 vagthunde og over en million landminer langs grænsen. Muren var også udstyret med 302 vagttårne, hvorfra soldaterne kunne overvåge grænsen.
Det anslås, at mindst 140 mennesker blev dræbt ved Berlinmuren.

Checkpoint Charlie Checkpoint Charlie  

Berlinmuren ved Potsdamer Platz - Yderst til venstre i midten på det nederste billede ses en grøn tue. Det var den overdækkede og tilgroede "Führerbunker" - Vinter 1981

Potsdamer Platz var en af de mest ikoniske og dramatiske steder i Berlin under Berlinmurens tid. Før muren blev bygget, var Potsdamer Platz et travlt trafikalt knudepunkt og et kulturelt centrum i Berlin. Men med opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev området forvandlet til en øde grænsezone.

Berlinmuren delte Potsdamer Platz i to, med østberlin på den ene side og Vestberlin på den anden. Dette gjorde pladsen til en “ingenmandsland” med et stort, tomt område på Vestberlins side og en stærkt bevogtet grænse på østberlins side.

Efter murens fald i 1989 blev Potsdamer Platz hurtigt et symbol på genforeningen af Berlin og på et tidspunkt forlød det, at 80% af alle Europas største kraner var igang med nybyggeri på Potsdammer Platz.

Grænseovergangen ved Potsdamer Platz - 19xx

Grænseovergangen ved Potsdamer Platz lå i den britiske sektor og var ikke åben for almindelige borgere. Den blev primært brugt af allierede militærpersoner og diplomater fra Vestberlin. Grænseovergangen ved Potsdamer Platz var en af de mange kontrolposter, der blev oprettet langs Berlinmuren for at regulere bevægelsen mellem øst- og Vestberlin. Den mest kendte grænseovergang var Checkpoint Charlie, som lå lidt længere mod øst.  

Berlinmuren Billede 1 Billede 2  

Østberlin - Avisen "Neue Zeit, Union Verlag (vob)", med Berlinmuren ved Zimmerstraße/Friedrichstraße i forgrunden

Det første billede er et postkort fra 60érne og det næste et foto fra foråret 1981

25 Jahre Antifaschistischer Schutzwall - Briefmarke 1986

Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 1961

Checkpoint Charlie Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 1970

Postkort Checkpoint Charlie 1980´erne

Checkpoint Charlie

Den berømte Café Adler ved Checkpoint Charlie

Café Adler ved Checkpoint Charlie var kendt som et populært mødested for spioner og efterretningsagenter under Den Kolde Krig. Dens placering tæt på en af de mest kendte grænseovergange mellem øst- og Vestberlin gjorde det til et ideelt sted for diskrete møder og udveksling af informationer samtidig med, at man kunne overvåge, hvem der krydsede grænsen. "ørnen har nu desværre forladt grænseovergangen" til fordel for endnu en Starbucks. Men når man tænker på hvilket cirkus Checkpoint Charlie nu er omdannet til, så matcher de jo meget godt hinanden. Den franske journalist Pascale Hugues beskriver det glimrende i denne fine artikel.
 

Café Adler forlader den amerikanske sektor!

By Pascale Hugues in German Tagesspiel 29.03.2008

Der er steder, der ikke yder deres historie retfærdighed. Ligesom Place du Tertre i Paris og Carnaby Street i London er Checkpoint Charly et sådant sted. Kun i Café Adler kan man stadig mærke følelsen af den kolde krig. Visse steder i de store byer i det gamle Europa mister du lysten til at åbne en historiebog igen i dit liv. En gåtur blandt amatør-akvarelmalerne i Paris er særlig effektiv. Når du ser dem på Place du Tertre i Montmartre, med deres staffeli, paletter og baretter, kan du kun afsky Toulouse-Lautrec og hele 1800-tallet. Og du behøver kun at tilbringe en eftermiddag blandt de afghanske pelsfrakker og røgelsespinde i Carnaby Street for altid at dræbe nostalgien efter flower power og 60'erne, der slumrer et sted. Checkpoint Charlie forvandler opdelingen af Tyskland, dette store kapitel af Berlins historie, der stadig er så nærværende for byens indbyggere, til en latterlig basar. Den Kolde Krig er til salg på fortovet: dens Vopo-kasketter, dens ure med et billede af Lenin, dens "Hjælpere fra Folkets Politi"-armbind, dens russiske pilotkasketter, dens hamre og ambolte... "Nogle gange endda ægte," indrømmer ekspedienten ved en stand. For de unge fra Wuppertal på skolerejse er det lidt forhistorie. Sådan en fjern tid. Florian, med sine bumsede kinder, vifter med det røde flag. Lukas, iført en pelshat med øreklapper og en flaske Cola i hånden, marcherer i gåsegang. Laura har sat en Vopo kasket på sit røde hår. Og du vil gerne kramme hendes historielærer, han ser så trist og udmattet ud. Irriterede japanere stiller sig foran den forseglede og knap genkendelige del af Muren. Smil! Klik. Klak. Færdig! En dobbeltdækker bus kører forbi. Den bremser kortvarigt. Bag de mørke vinduer og de små gardiner i deres sydhavsblå eksklusive busser, stirrer schwabiske pensionister på murens ruiner. Fire minutters panoramaudsigt over 28 års tysk historie, og bussen bliver til Unter den Linden, endnu et århundrede, endnu et kapitel. Farvel Honecker, hej Frederik II af Preussen. Checkpoint Charlie er en flaskehals. Det dufter af pizza og gammelt fedt. Horn. Cykeltaxier. Folkemængder. Jeg har ikke været i dette hjørne af Berlin i årevis. Også selvom jeg plejede at komme her regelmæssigt, da Muren begyndte at smuldre. En morgen, efter en date, står jeg tilfældigvis foran det mytiske skilt: "DU FORLADER DEN AMERIKANSKE SEKTOR". Men jeg genkender ikke noget mere. Jeg er nødt til at lukke øjnene for at huske dengang, hvor Checkpoint Charlie var en tavs boble. Den skarpe lugt af Trabis, delegationer af kammerater fra det franske kommunistparti med deres uforgængelige tro - ved Checkpoint Charlie blev du transporteret ind i en anden verden. "Kapitalismen kender ingen nåde. Vi er ikke længere af denne verden," siger den tyrkiske tjener i Café Adler. Checkpoint Charlie, der engang var Vestberlins blindgyde, er nu blevet et vigtigt objekt for ejendomsspekulation. Café Adler lukker snart. Tjeneren ser på hverdagens cirkus gennem de høje vinduer i sin restaurant. Hans kålrabisuppe og tomatkonsommé har ikke en chance mod den gastronomiske globaliserings triumf, mod kinesisk røre, asiatisk sushi, chips og småkager, kyllingevinger. Café Adler er det eneste levn fra svundne tider. Det var her udenlandske journalister mødtes med deres informanter, DDR-dissidenterne, der var flygtet til Vesten, journalisterne fra "TAZ". Det var her adresser og kontakter blev udvekslet. Det var her, du drak dit første glas champagne med de forbløffede østtyskere, der netop havde krydset Muren natten til den 9. november. Café Adler er et sandt koldkrigssted, et museum, 1000 gange mere autentisk end alt det kitschede skrammel på fortovet overfor. Marmorbordene, de polstrede bænke dækket af falmet grønt fløjl, flisemosaikken på gulvet, de store spejle på væggene - de fortæller alle meget mere om historien end matryoshkaerne og de falske fragmenter af Muren. Og når Café Adler ikke længere er der, vil et par minutter på Checkpoint Charlie være nok til at give dig lyst til at flygte fra minderne om den kolde krig.

  

Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 27. oktober 1961

Amerikanske og sovjetiske tanks overfor hinanden ved Checkpoint Charlie den 27. oktober 1961. Konfrontationen mellem de amerikanske og sovjetiske tanks varede i næsten 16 timer og bragte verden tæt på en direkte militær konflikt under den kolde krig. Begge parter havde ordre til at skyde, hvis den anden part åbnede ild. Den ophedede situation ved Checkpoint Charlie i 1961 var en del af den berlinske krise, som var en af de mest farlige perioder under Den Kolde Krig.

Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 27. oktober 1961

årsagen til konflikten var, at østtyskland, med støtte fra Sovjetunionen, begyndte at bygge Berlinmuren den 13. august 1961 for at forhindre folk i at flygte fra øst til Vest Berlin. Dette skabte en intens stramning mellem de vestlige allierede og Sovjetunionen. I oktober 1961 eskalerede situationen, da amerikanske og sovjetiske kampvogne stillede sig mod hinanden ved Checkpoint Charlie. Denne situation opstod, fordi amerikanske tropper forsøgte at passere gennem Checkpoint Charlie for at få adgang til østberlin, men blev stoppet af sovjetiske soldater. Dette førte til en intens stramning mellem de vestlige allierede og Sovjetunionen. Efter konfrontationen ved Checkpoint Charlie kunne de amerikanske tropper ikke længere passere grænsen frit. Det blev efterfølgende under strenge betingelser og kun med nødvendige tilladelser.

Kennedy in Berlin

John F. Kennedy, Villy Brandt, Konrad Adenauer Brandenburger Tor - Vestberlin 1963

 

Checkpoint Charlie Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 1961 og 1963

Checkpoint Charlie

Postkort Checkpoint Charlie 1966

Berlin Coat of Arms

Berlins våbenskold ca. år 1700 og genvej til "Interessante steder i Berlin"

Brandenburger Tor

Postkort af Brandenburger Tor med Berlinmuren og Tiergarten - 19xx

 

Berlinmuren ved Brandenburger Tor set fra Vestberlin - April 1981

Checkpoint Charlie Checkpoint Charlie  

Det afspærrede område ved Brandenburger Tor og det sovjetiske krigsmonument - 1981

Når jeg kom til Berlin i 80'erne, var området omkring det sovjetiske krigsmonument i Tiergarten ved Brandenburger Tor afspærret. Det var fordi, fik jeg at vide, at myndighederne var bange for optøjer ved monumentet.  Man var ikke alene bekymret for de russiske soldater, der stod æresvagt, man var også bekymret for at de amerikanske soldater, der var tilstede for at beskytte de sovjettiske militærkadetter, der stod på vagt. De var bange for at de skulle blive chikanerede og da man heller ikke ønskede at f.eks. demonstranter skulle chikanere det tyske politi, der var til stede for at sikre, at ingen chikanerede de amerikanske soldater, spærrede man hele området af, så kun f.eks. udvalgte køretøjer kunne komme ind.

Checkpoint Charlie Checkpoint Charlie  

Checkpoint Charlie

Postkort Bernauer Strasse efter 13. august 1961 - Wedding franske sektor i Vestberlin

Den franske sektor i Berlin lå i den nordvestlige del af byen, som blev administreret af Frankrig efter 2. verdenskrig, da Frankrig var en af de fire magter, som delte Berlin sammen med Storbritannien, USA og Sovjetunionen, hvilket besluttedes ved Yalta- og Potsdam-konferencerne i 1945.
Den franske sektor inkluderede områder som Charlottenburg og Tiergarten, og den franske administration arbejdede tæt sammen med de andre vestlige allierede for at sikre stabilitet og sikkerhed i byen under Den Kolde Krig.

Checkpoint Charlie

Bernauer Straße og Versöhnungskirche (Forsoningskirken)

 Postkort fra 1960'erne fra Bernauer Straße og Versöhnungskirche. Kirken blev sprængt i luften i 1985 på foranledning af DDR-regeringen, da den lå i den såkaldte "dødszone" mellem de to murerede sider.

Bernauer Strasse

Greetings from Bernauer Strasse!

Et noget anderledes og mere turistvenligt Bernauer Strasse - 20 års jubilæet 2014

Conrad Schumann - den unge mand på billedet - var en 19-årig grænsevagt fra DDR som den 15. august 1961 sprang over pitrådsspærringen på Bernauer Strasse og krydsede over til Vestberlin. Han blev fotograferet midt i sin flugt af fotograf Peter Leibing, og dette billede blev et ikonisk symbol på modstand mod Berlinmuren. Schumanns flugt var en af de første og mest berømte flugter fra østberlin, og den gav et stærkt symbol på, hvor voldsomt muren havde påvirket mennesker. Efter sin flugt flyttede Schumann til Vesttyskland, hvor han tilbragte resten af sit liv til han angiveligt begik selvmord den 20. juni 1998. Han hængte sig selv i sin frugthave nær byen Kipfenberg i Oberbayern. Han kæmpede angiveligt med skyldfølelse og depression efter hans flugt. Han følte, at han havde svigtet sin familie og venner i østtyskland, hvilket til hans tragiske beslutning om at tage sit eget liv.

Chausseestr./ Boyenstr. i Wedding, den franske sektor i Vestberlin

En grænsekontrol i udkanten af Vestberlin -  Glienicker Brücke - Vejen fører over broen til Potsdam

Østtyskerne kaldte broen for "Brücke der Einheit" - Enhedsbroen - men i stedet for at samle adskilte den de to meget forskellige verdener.

Berlin indelt i sektorer

Berlin ses her inddelt i de fire sektorer, hvor den røde linje adskiller Vestberlin fra øst.

 

Brandenburger Tor

Berlinmurens fald

Berlinmurens fald den 9. november 1989 markerede en af de mest be tydningsfulde begivenheder i det 20. århundrede. Muren faldt som en følge af en række revolutioner i østtyskland, Tjekkoslovakiet og andre østbloklande, som pressede på for mere politisk frihed og mindre undertrykkelse.
Den 9. november 1989 annonceredes, at borgerne kunne passere grænsen frit. Dette førte til, at tusindvis af østtyskere strømmede mod muren og begyndte at rive den ned.
"Muren" blev i praksis nedlagt i løbet af natten, og dette blev begyndelsen på øst- og Vesttysklands genforening, som fandt sted den 3. oktober 1990.

Berlinmurens fald

Og Honecker fik så heller ikke ret i det.

Berlinmurens fald

"Gennembrudet"

Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i fællesskab havde indgået med hinanden.

Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø.

I DDR havde man dog det problem, at mange af dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere Vesten, hvor amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til genopbygningen efter Hitlers "totale krig". I de sovjetisk besatte tyske områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger.

Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte gøres.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige sektorer stadig var åbne.

Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive "republikflygtning" klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med "U-bahn" til Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var "flygtning" og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med eventuelle flygtninge.

 

Det ikoniske foto af soldaten, Conrad Schumann, der flygtede fra DDR

Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde frem til murens fald i 1989.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961 Berlinmuren eller "Antifaschistischer Schutzwall", som den officielt hed i DDR.

"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)

"Schandmauer" eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
Skammens dag, 13. august 1961, var dagen hvor en 41 km lang mur blev påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989.

Man anslår, at der skulle ca. 14.000 grænsesoldater til at bevogte muren, som i øvrigt bestod af flere, selv om der var udlagt 860.000 miner, opsat over 300 vagttårne, anlagt løbegrave og udsat mere end 600 veltrænede vagthunde.
I hele perioden fra 1961
til 1989 anslår man, at der var mere end 5000 flugtforsøg og at lidt mere end 3000 personer blev pågrebet. En del af disse flugtforsøg skete gennem de 57 flugttunneller, der blev gravet under Berlinmuren. I alt formodes det at 190 døde under flugtforsøg.

2. Verdenskrig og Berlinmuren har selv efter demontering, sat sit præg på byen Berlin og ingen tvivl om at disse begivenheder har haft en kolossal historisk betydning, men man skal ikke glemme, at Berlin også er en yderst interessant og en moderne storby, hvor livet leves og hvor de kulturelle tilbud er legio.


Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.


Berlin Coat of Arms

Berlins våbenskold ca. år 1700 og genvej til "Interessante steder i Berlin"


Interessante steder

A B C

"Beelitz-Heilstätten" - - Gammelt hospital

Bendlerblock" - Mindesmærke og museum

"Berlin Untervelten" - Berlins "underverden"

"Bernauer Straße" - Om Berlinmuren m.m.

"Bornholmer Straße - Tidligere grænseovergang øst/ vest

"Boxhagener Platz - Grønt område og loppemarked"

D E F

"Europacenter" - Indkøbscenter m.m.

Flakturm Humboldthein" - Bunkeranlæg WW2

"Flughafen Berlin Brandenburg" - Trafikeret lufthavn

"Flughafen Berlin Tempelhof" - Nu grønt område.

"Flugttunneller mellem øst- og Vestberlin - Kold krig

"Friedhof Invalidenhof - Soldater kirkegård

G H I J K

"Gamle Danske Ambassade"  - Tiergarten

Gedenkstätte Plötzensee" - Mindesmærke

"Glienicker Brücke" - "Mellem øst/ Vest"

- "Hochbunker Pallasstraße" Bunker i centrum

" Friedhof Weißensee - Jødisk kirkegård

Karlshorst - Tysk-russisk museum"

L M N O P Q R S

"Majakowskiring"– DDR elite i Pankow

Prenzlauer Berg"

Mindested

"Rathaus Schöneberg"  - JFK tale"

"Schwerbelastungs
- körper"
- Trykmåler

" Friedhof Grunewald-Forst - Kirkegård for selvmordere

SS-beboelser – Zehlendorf

S T U V X Y Z

"Stasimuseum" - Grønt område og loppemarked

Teufelsberg" - NSA i Grunewald

"Tiergarten" - De Nordiske Ambassader"

"Tiergarten - Siegessäule" 67 meter høj sejrssøjle.

"Villa Riefenstahl - Leni Riefenstahls hus

"Zionskirche Prenzlauerberg - Hvor Bonhoeffer prædikede"

 

Rekreative områder:

"Grunewald"
- Berlins grønneste område

Strandbad Wannsee"
- Europas største søbad

"Tempelhofer Park"
- Tidligere Tempelhof Flughafen

"Tiergarten"
- Berlins største bypark.

"Volkspark Friedrichshein
- Rekreativt område

"Volkspark Jungfernheide"
- Rekreativt område

Mad og drikke:

"Biergarden am Neuen See" in the Tiergarten.

Biergarden "Prater" fra 1837 og den ældste.

Biergarden "Schleusenkrug", "Biergarden im Tiergarten".

"Mustafa’s Gemüse Kebap" kendt over hele Berlin.

"Restaurant Zillemarkt" Desværre lukket nu.

"Zur letzten Instanz" ældste restaurant i Berlin.

En anbefaling