Andre seværdige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Berlin - Volkspark Jungfernheide
Volkspark Jungfernheide
– WikipediaVolkspark Jungfernheide i Charlottenburg er den anden største Park i Berlin og er blandt andet hjemsted for en klatrepark og Jungfernheide Strandbad..
"Volkspark" er en populær oase og parken har da også ud over et sportskompleks til beachvolley, klatring, skateboarding flere legepladser, mange åbne områder til solbadning, en dam, tennisbaner, et soppebassin og en restaurant. Der er også stier, der er velegnede til både jogging og cykling i flere sværhedsgrader, og i vintermånederne åbnes en kælkebakke.
Hovedindgangen til Volkspark Jungfernheide
Jungfernheide under Anden VerdenskrigMilitær brug: Under Anden Verdenskrig blev dele af Jungfernheide anvendt til militære formål. Naziregimet udnyttede parkens store areal og relativt afsides beliggenhed til forskellige militære aktiviteter. Det inkluderede bl.a. opførelsen af militærbarakker og træningsfaciliteter for soldater.
Tvangsarbejdere: Under krigen blev der også oprettet tvangsarbejdslejre i nærheden af Jungfernheide. Disse lejre husede tvangsarbejdere, primært fra Østeuropa, som blev udnyttet til at udføre arbejde for den tyske krigsindsats. Mange af disse arbejdere blev sat til at arbejde i de nærliggende industrielle områder, herunder våbenfabrikker.
Krigens ødelæggelser: Som mange andre steder i Berlin blev Jungfernheide også ramt af krigens ødelæggelser. Allierede bombetogter rettet mod Berlins industrielle og militære infrastruktur medførte skader på parken og dens omgivelser. Efter krigen lå store dele af området i ruiner.
Efterkrigstiden og genopbygning: Efter krigen blev Jungfernheide gradvist genopbygget og renoveret. I årene efter krigen fungerede parken som et vigtigt rekreativt område for en befolkning, der havde gennemlevet store traumatiske oplevelser. Parken blev et sted, hvor folk kunne samles, slappe af og finde en smule normalitet i en tid præget af ødelæggelse og genopbygning.
Vandtårnet i Volkspark Jungfernheide
Beskrivelse af Volkspark Jungfernheide:
Beliggenhed og størrelse:
Parken ligger i nærheden af Spree-floden og grænser op til boligområder, kommercielle zoner og industrielle områder. Dens størrelse og centrale placering gør den til en populær destination for både motion, afslapning og sociale aktiviteter.
Natur og landskab:
Jungfernheide består af en varieret landskabsprofil med store græsarealer, tætte skovområder, små søer og vandløb. Parken er hjemsted for en række forskellige træarter og dyreliv, hvilket gør den til en vigtig grøn lunge i byen.
Rekreative faciliteter:
Parken tilbyder en bred vifte af aktiviteter og faciliteter, herunder: Sportsfaciliteter: Fodboldbaner, basketballbaner, volleyballbaner og en discgolfbane.
Fitnessområder:
Træningsstationer i det fri til motion og styrketræning.
Legepladser:
Dedikerede områder for børn med legeudstyr.
Hundeskov:
Specifikke zoner, hvor hunde kan løbe frit.
Kulturelle og historiske aspekter:
Jungfernheide har en lang historie, der strækker sig tilbage til 1800-tallet, hvor den oprindeligt blev anlagt som en offentlig parkandtårnet i . Den har gennemgået flere forvandlinger og renoveringer gennem årene, men har bevaret sin rolle som et vigtigt rekreativt og kulturelt område.
Transport og adgang:
Parken er let tilgængelig med offentlig transport, herunder S-Bahn og buslinjer, hvilket gør den tilgængelig for besøgende fra hele Berlin.
Adresse:
Volkspark Jungfernheide er en stor park med flere indgange. Her er nogle af de vigtigste indgange og deres omtrentlige beliggenhed:
Hovedindgang ved Heckerdamm: Denne indgang ligger tæt på S-Bahn stationen Jungfernheide og er en af de mest centrale adgangspunkter. Omtrentlig adresse: Heckerdamm
Indgang ved Siemensdamm: Denne indgang ligger i den sydøstlige del af parken, tæt på boligområder og forretninger. Omtrentlig adresse: Siemensdamm.
Indgang ved Lenther Steig: Denne indgang ligger i den nordvestlige del af parken og er tæt på boligområder. Omtrentlig adresse: Lenther Steig.
Indgang ved Heckerdamm/Saatwinkler Damm: Denne indgang ligger i den sydvestlige del af parken, tæt på vejkrydset mellem Heckerdamm og Saatwinkler Damm. Omtrentlig adresse: Heckerdamm/Saatwinkler Damm.
Indgang ved Goerdelersteg: Denne indgang ligger i den nordøstlige del af parken, tæt på boligområder og en lille bro over vandløbet. Omtrentlig adresse: Goerdelersteg.
Indgang ved Nonnendamm: Denne indgang ligger i den østlige del af parken, tæt på industrielle områder og Spree-floden. Omtrentlig adresse: Nonnendamm.
Afstand:
Til fods fra Alexanderplatz til hovedindgangen ved Heckerdamm 9,8 km. Varighed ca. 2 t. 11 m.
Tog: S-Bahn: Stationen Jungfernheide betjenes af S-Bahn linjerne: S41, S42 og S46 Fra S-Bahn stationen Jungfernheide er det kun en kort gåtur (ca. 5-10 minutter) til hovedindgangen ved Heckerdamm.Bus: Der er flere buslinjer, der stopper tæt på hovedindgangen:
Bus M21: Stopper ved S-Bahn Jungfernheide og kører mellem U-Bahn stationen Jakob-Kaiser-Platz og U-Bahn stationen Lipschitzallee.
Bus 109: Stopper også ved S-Bahn Jungfernheide og forbinder Tegel Lufthavn med Zoologischer Garten.
Bus X34: En ekspresbus, der stopper ved S-Bahn Jungfernheide og kører mellem Tegel Lufthavn og Alexanderplatz.
Andre muligheder:
Regionaltog (RE/RB): Stationen Jungfernheide betjenes også af nogle regionaltog, hvilket gør det nemt at komme til parken fra andre dele af Berlin eller omegnen.
Link:
Berlins våbenskold ca. år 1700
D E F G H I J K L M N O P Q R S S T U V X Y Z Rekreative områder:
Mad og drikke: En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i
opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og
allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet
imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle
styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire
besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i
overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i
fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort
fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og
Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var
næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten
DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø. I DDR havde man dog det problem, at mange af
dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor
amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til
genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske
områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret
og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man
så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger. Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres. Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR
Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren
Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere
typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere
DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man
anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde
frem til murens fald i 1989.
"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige
verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved
flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed
lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961
Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev
påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989