Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
BerlinTiergarten
Tiergarten er Berlins største og mest populære indre bypark. Det er en favorit blandt både lokale og besøgende, og det er ideelt til en spadseretur, udendørs aktiviteter eller en picnic. Tiergarten i Berlin rummer parlaments-, regerings- og diplomatdistriktet. For berlinerne er Tiergarten Park byens grønne lunge - ligesom New Yorks Central Park eller Londons Hyde Park. Tæt på byens centrum og grænsende til de store turistattraktioner Brandenburger Tor og Potsdamer Platz. Tiergarten er på ca. 210 hektarer og dermed lidt større end Hyde Park.
Siegessäule - Sejrssøjlen ses i midten af parken
Navnet betyder 'store dyrehave' og hentyder til de vildsvin og det råvildt, som det preusiske aristokrati gik på jagt efter. I 1830 ændredes reviret til en landskabspark skabt af Peter Joseph Lenné Tiergarten blev totalt ødelagt under 2. Verdenskrig, da det var her mange af de sidste kampe fandt sted. Træerne blev også fældet og brugt til brændsel under de iskolde vintre. Af samme årsag kan man også sige, at alle de træer der ses i parken er vokset op efterfølgende.
Parken er blandt de største urbane haver i Tyskland. Kun Tempelhofer Park (tidligere Berlins Tempelhof lufthavn) og Münchens 'Englischer Garten' er større.
Tiergarten er meget mere end bare en park. Den er hjemsted for mange interessante mindesmærker samt kulturelle og politiske seværdigheder. Tæt på Brandenburger Tor ses det sovjetiske krigsmindesmærke og 'Global Stone-fredsprojektet'. Yderligere ses i selve parken kunst- og udstillingscentret 'Haus der Kulturen der Welt' attraktivt ved bredden af floden Spree. Kontoret for forbundspræsidenten ved siden af 'Bellevue Palace', den officielle residens for Tysklands præsident, ligger mod vest.
Tiergarten er også hjemsted for mange bemærskelsesværdige skulpturer.:
Statuen af Frederik Vilhelm 3. af Preussen: Denne statue er et af de
mest bemærskelsesværdige monumenter i Tiergarten. Den blev skabt af
billedhuggeren Friedrich Drake, der også er kendt for at have skabt den romerske
sejrsgudinde Viktoria, der står øverst på Siegessäule.
Goethe skulptur: En anden bemærkelsesværdig skulptur i Tiergarten er en
statue af den berømte tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe.
Derudover er der mange andre mindre kendte skulpturer og monumenter spredt over hele parken, som alle bidrager til Tiergartens unikke charme.
Biergartens:
Der er flere Biergartens i Tiergarten, hvor man kan nyde en øl i det fri.
Her er nogle af dem:
Biergarten am Kleinen Tiergarten: Dette er en populær Biergarten beliggende i
den mindre park 'Kleinen Tiergarten'.
Café am Neuen See: Denne hyggelige café med udsigt over søen er et populært
mødested for vandrere og for udflugter om sommeren.
Schleusenkrug: Denne Biergarten er åben hele året rundt og ligger i Tiergarten
ved slusen.
Birgit & Bier: Dette er både en Biergarten og en open-air 'club 32'. Den har åbent
hver dag fra kl. 14.
Jockel Biergarten: Denne Biergarten er åben hver dag fra kl. 09:00 til kl.
22:00.
Husk at tjekke deres åbningstider, da de kan variere afhængigt af vejret og af sæson.
Berlins våbenskjold ca. år 1700
D E F G H I J K L M N O P Q R S S T U V X Y Z Rekreative områder:
Mad og drikke: En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i
opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og
allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet
imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle
styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire
besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i
overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i
fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort
fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og
Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var
næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten
DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø. I DDR havde man dog det problem, at mange af
dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor
amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til
genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske
områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret
og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man
så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger. Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres. Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR
Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren
Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere
typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere
DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man
anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde
frem til murens fald i 1989.
"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige
verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved
flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed
lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961
Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev
påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989