Andre seværdige steder og udflugtsmål i andre lande:

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Malta

af Lars Haagen Petersen

Red Towwer - Mellieha

Malta er et lille ørige i Middelhavet ca.100 km syd for Sicilien. Øriget består af tre beboede øer: Hovedøen Malta, den mellemliggende lille ø Comino og den frodigste ø Gozo. Landet har omkring 600.000 indbyggere der er klemt sammen på et areal, der er omtrent på størrelse med Als. Der med er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Hvis Danmark skulle have den sammen befolkningstæthed skulle vi være mere end 50 millioner mennesker.

Øriget Malta

Det maltesiske ørige

Billeder fra Malta - December 2009

Mange forbinder udelukkende Malta med sol og strand, men landet er så afgjort langt mere end dette. Det er formodentlig det sted i Europa, hvor der er flest seværdigheder på så få kvadratkilometer. Her er alt fra underlige geologiske mærkværdigheder til en enestående og spændene historie. Man kan kun undre sig over at landet kan indholde så meget, når det kun er på størrelse med Als.

Køn er den måske ikke, men charmerende det var den - december 2008.

Landet har gennem tiderne været underlagt mange forskellige folkeslag - bl.a. fønikere, korsfarere, romere, kartagere, arabere, franskmænd og briter. Alle disse har efterladt sig spor, som man kan genkende i kulturen og i sproget. Maltesisk minder mest om arabisk og er i familie med afroasiatisk og semitisk, men har en masse låneord fra italiensk og engelsk. Da der undervises flittigt i engelsk i skolerne, er det dog som hovedregel ikke noget større problem at kommunikere med malteserne. Malta blev selvstændig i 1964 efter at have været koloniseret af England. De fleste af de maltesiske busser stammer fra kolonitiden. Selv om de efterhånden har mere end en hel del år på bagen, kører de stadig, Der er mange og det er billigt at benytte dem. Da de også kører til de fleste af de steder, der er værd at komme på Malta, kan det anbefales at bruge dem flittigt. Det kan da også være en oplevelse i sig selv at blive befordret rundt i disse veteranbusser, der køres så behændigt af deres ejermænd.

I 2004 blev Malta medlem af den Europæiske Union (EU) og de maltesiske pund blev udskiftet med Euro.

En tur med en af de gamle busser på Malta - december 2008.

Mange turister besøger Malta hvert eneste år og det er da også landets bedste indtægtskilde, men da man nu er oppe på ca. 2,8 mio. turister hvert år, er der fyldt mere end godt op i højsæsonen. Desværre er man heller ikke længere så gode til at styre hotelbyggeriet, som man har været, så nu virker det som lidt af en ganske langstrakt byggeplads langs store dele af kysten.Trafikken bliver heller ikke afviklet lige så let som tidligere lige som meget affald nu også ligger og flyder længere, hvilket tiltrækker dyr, som man ikke ønsker at stifte bekendtskab med på sin ferie.

En mere end 50 år gammel bus var ikke noget særsyn på Malta - snarere tværtimod - december 2008.

Vejbelægningen på Malta er i store træk på alder med de gamle busser, de havde til 2011, hvor de blev udskiftet. I hovedgaden i Mellieha by er vejbelægningen dog relativ ny efter maltesiske forhold - formodentlig fra begyndelsen af sidste halvdel af forrige århundrede

De fleste busser mødes uden for hovedstaden, Vallettas, byport - December 2009.

Desværre er det slut med at køre i de ældste af de gamle busser. Fra 3. juli 2011, blev langt de fleste af de gamle busser udskiftet. For os der er turister, er det selvfølgelig sørgeligt, at skulle undvære denne helt specielle oplevelse, men for den del af Maltas befolkning, der dagligt lader sig transportere i disse rullende museumsstykker, må det have været en kærkommen fornyelse.

I 2011 var det som sagt slut med Maltas meget berømte gamle busser. Indtil da var bybilledet præget af ca. 510 privatejede busser, der transporterede landets befolkning og en million turister rundt år efter år. Mange af disse busser var indkøbt i kolonitiden under engelsk overherredømme og en del af dem kunne datere deres dåbsattester tilbage til 40´erne. Efter alle disse år havde mange vel efterhånden forventet, at det ville være en naturlig om end sen alderdom, der ville tage livet af dem, men i stedet blev det EU´s krav om mindre forurening, der fik sat en stopper for denne trafik.

Siden Maltas optagelse i den Europæiske Union havde der været et stigende pres på landets regeringer for at få sat et punktum for disse forurenende busser i den kollektive trafik. Skiftende ejere af disse ofte pragtfulde eksemplarer af bilmærker som Leyland, Dodge, Bedford og Perkins Diesel havde gennem årene kæmpet en beundringsværdig kamp for at holde disse asfaltens primadonnaer på Maltas slidte veje, men at skulle udstyre disse fortidens mastodonter med katalysatorer eller andre moderne forureningsdæmpende foranstaltninger ville givetvis være utænkeligt og formodentlig frem for alt være økonomisk urentabelt, så der måtte entreres med et busselskab, der kunne levere nye busser.
Her var det så, at det engelske trafikselskab, Arriva, kom ind i billedet, men senere er det blevet afløst af et spansk, hvis jeg elles husker rigtigt.

En af Arrivas King Long busser - december 2011

Det løser dog nok ikke alle de trafikale udfordringer, men bare til at starte med kunne man passende arbejde på at få fjernet alle de overskydende biler, der år efter år holder ubenyttede hen i gaderne. Årsagen til denne ophoben af køretøjer skyldes, at de årlige bilafgifter er så ubetydelige, at der ikke er det fornødne incitament til enten at få dem bragt i driftsmæssig stand igen eller til at få dem skrottet. Endvidere kunne man forestille sig at indkøb af f.eks. bil nummer to burde koste forholdsvist mere, da den må formodes at være unødig og dermed være en luksus.
Ifølge "Ceicdata.com" rådede de ca. 535.000 maltesere til sammen over en bilpark på ca. 426,720 i marts 2023. Hvis man så trækker alle de indbyggerne uden kørekort fra eller dem uden evne til at køre – unge/ gamle – som må formodes at være uden biler, så er der forbavsende mange, der har et uacceptabelt stort antal biler – Biler der umuligt kan være et rationelt behov for.

Mon ejeren selv forventer at denne Anglia fra 60´erne nogensinde bliver køreklar igen? - Valletta december 2011.
Blot en af mange trafikmæssige udfordringer i løbet af en dag - december 2012

Med lidt kærlighed og lidt knofedt, kunne de gamle busser også blive helt kønne - december 2008.

Men Malta er andet end ferie og afslapning. Der er en befolkning der har en dagligdag og der er en politisk ledelse, som ikke altid er lige køn og gennemskuelig. Ønsker man at dykke lidt nærmere ned i den politiske del, bør man stifte bekendtskab med den nu afdøde kvindelige journalist, Daphne Caruana Galizia´s artikler om korruption, nepotisme osv.

Journalisten Daphne Caruana Galizia og resterne af hendes bombesprængte bil

Daphne Caruana Galizia (1964 – 2017) var en maltesisk forfatter, journalist, blogger og anti-korruptionsaktivist, der rapporterede om politiske begivenheder på Malta og var internationalt kendt for sin undersøgelse af Panama-papirerne* og efterfølgende desværre så også kendt for det attentat mod hende, der dræbte hende. Hun fokuserede især på undersøgende journalistik, rapporterede om regeringskorruption, nepotisme, patronage og om hvidvaskning af penge.
Caruana Galizia’s blev på trods af intimidering og trusler, injuriesager og andre retssager ved med at offentliggøre artikler i årtier.

Hun blev myrdet nær sit hjem, da en bilbombe blev detoneret inde i hendes bil den 16. oktober 2017, hvilket påkaldte sig stor international opstandelse.

I december 2017 blev tre mænd anholdt i forbindelse med bilbombeangrebet her i blandt Yorgen Fenech, der blev anholdt på sin yacht den 20. november 2019. Fenech var ejer af det Dubai-baserede firma "17 Black". Firmaet var nævnt i Panama-papirerne, og Caruana Galizia havde skrevet om “17 Black” otte måneder før sin død, hvor hun hævdedee, at det havde forbindelser til premierminister Joseph Muscats stabschef Keith Schembri og til den tidligere energiminister Konrad Mizzi. Senere fandt forskningsgruppen "The Daphne Project" e-mails, der var sendt mellem “17 Black” og to skuffeselskaber i Panama, der enten tilhørte energiminister Mizzi eller Schembri, der var stabschef for premierminister Joseph Muscat. Disse E-mails nævnte bl.a. betalinger på op til $2 millioner for uspecificerede tjenester.

Mindesmærke i Sliema for den dræbte journalist Daphne Caruana.

*Panama-papirerne er et lækket sæt data bestående af 11,5 millioner hemmelige dokumenter udarbejdet af det panamanske selskab Mossack Fonseca. Disse dokumenter rummer detaljerede oplysninger om mere end 214.000 offshore-selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører. Dokumenterne angiver ledere af fem lande — Argentina, Island, Saudi-Arabien, Ukraine og Forenede Arabiske Emirater — såvel som regeringspersoner og nære tilknyttede for mere end 40 andre lande.

Dokumenterne er udarbejdet siden 1970’erne og rummer over 2,6 terabyte data, som blev afleveret af en anonym kilde til den tyske avis Süddeutsche Zeitung i 2015 og derefter til International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ). De første rapporteringer baseret på indholdet, sammen med selve indholdet af 149 dokumenter, blev offentliggjort den 3. april 2016.

Mossack Fonseca er en panamansk advokatvirksomhed stiftet i 19771. Virksomhedens tjenester inkluderer at indarbejde virksomheder i offshore-områder, administrere offshore-virksomheder og rådgive om formuepleje. Virksomheden har handlet på vegne af mere end 300.000 virksomheder, hvor de fleste er registreret i Storbritannien eller i skattely under britisk styre.

Andre glimrende rejsemål/

Other fine destinations:

På dansk:

In English
Frankrig: France:
Italien: Italy:

Toscana:

Toscany:

Gardasøen:

 Lake Garda:

Malta: Malta:
Nederlandene: Netherlands:

Cykelruter nær Weesp:

Cycle Routes Near Weesp:

Polen: Polen:
Portugal: Portugal:

I omegnen af Lissabon:

Near Lissabon:

Udvalgte byer i Portugal: Selected cities in Portugal:

Spanien: Espana:
Tyskland: Germany:
Berlin: Berlin:
Potsdam: Potsdam:
BadKarlshafen: BadKarlshafen:

Ni breve til geheimearkivar m.m. C. F Wegener:



"TeamViewer" Remote Desktop Software