Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Gedenkstätte Deutscher Widerstand - Bendlerblock
En statue af Stauffenberg ses i midten af Bendlerblock - Dec. 2014
Mindested/ museum i Bendlerblock for den tyske modstand mod Hitler og nationalsocialismen. I midten af ;;g?dspladsen er der et mindesmærke for de modstandsfolk, der deltog i attentatet påHitler 20. juli og som blev henrettet i 1944. påanden sal er der en udstilling om den tyske modstand.
?esvagt i Bendlerblock
Oberst Claus von Stauffenberg var fra 1943 stabschef i højen og deltog i briefinger i Hitlers hovedkvarter, "Ulveskansen". Den 20 juli 1944 placerede han en bombe der, men Hitler overlevede og kuppet mislykkedes. Samme nat blev de ledende modstandsfolk Claus Schenk Graf von Stauffenberg, Friedrich Olbricht, Albrecht Ritter Mertz von Quirnheim og Werner von Haeften henrettet i gården.
Claus von Stauffenberg
Claus von Stauffenberg er mest kendt for sit mislykkede forsøg på at myrde Adolf Hitler den 20. juli 1944 i "Ulveskansen" og hvor han kort efter den mislykkede "Operation Valkyrie" blev han henrettet ved skydning i Bendlerblock.
Det var meningen at Stauffenberg skulle placere en kuffert med to armerede bomber ved det bord, Hitler og hans officerer var samlet om. Men da han og en medsammensvoren under voldsomt tidspres i et afsides rum kun fik armeret den ene, medbragte han kun den armerede bombe til mådet. Det kan undre hvorfor han ikke lod den anden bombe blive i tasken, for n? en bombe med tætdsats og spr?gkapsel eksploderer, såvil en anden spr?gladning ogsøgeksplodere, hvis den er tæt nok på selv om den ikke har tætdsats og spr?gkapsel. - Og så ville Hitler formodentlig være blevet dræbt. årsagen må være, at han ikke havde den forn?ne viden om dette selv om han var højtrangeret officer i den tyske høj.
Ifølge en professor i historie ved McGill Universitetet var der under det nazistiske styre mere end 40 attentatplaner om at myrde Hitler, men attentatet 20. july 1944, er det mest kendte og det der var tørtest på at lykkes.
Stauffenberg var en tysk katolsk aristokrat, der under 2. verdenskrig opnåede rang af oberst og gjorde tjeneste i både Polen, Frankrig, Rusland og Afrika.
Claus von Stauffenbergs sidste ord foran peletonen, skulle angiveligt have været "Es lebe das geheime Deutschland" (L?ge leve det hemmelige Tyskland). Et citat fra digteren Stefan Georges ?Geheimes Deutschland?.
Hitlers hovedkvarter i "Ulveskansen" i Rastenburg i ?tpreussen." efter Attentatet 20. juli 1944
Interview med Berthold Schenk von Stauffenberg
om hans far og om attentatet 20. juli 1944
(Radio Netherlands Archives 7. sep. 1917)
Gedenkstätte Deutscher Widerstand
Stauffenbergstraße 13 - 14
Statue af Richard Scheibe
Rute:
S-
og U-Bahnstation Potsdamer Platz
(10
Minuter til fods)
U-Bahnstation Kurførstenstra?
(10
Minuter til fods)
Åbningstider:
Mandag til onsdag og Fredag: 9 - 18
Torsdag : 9 - 20
L?dag og søndag og på feriedage:10 - 18
Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.
Berlins våbenskjold ca. år 1700
D E F G H I J K L M N O P Q R S S T U V X Y Z Rekreative områder:
Mad og drikke: En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i
opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og
allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet
imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle
styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire
besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i
overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i
fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort
fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og
Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var
næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten
DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø. I DDR havde man dog det problem, at mange af
dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor
amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til
genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske
områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret
og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man
så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger. Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres. Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR
Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren
Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere
typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere
DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man
anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde
frem til murens fald i 1989.
"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige
verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved
flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed
lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961
Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev
påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989