Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Berlin - Siegessäule
Siegessäule - Udsigt over Tiergarten m.m.
Man kan besøge Siegessäule gennem fire tunneller, der blev bygget efter planer af Albert Speer i 1941. Søjlen stod oprindeligt foran Rigsdagen, men var i vejen for Hitlers planer for en ny hovedstad: "Germania". Derfor blev søjlen flyttet fra sin plads til midt i Tiergarten og gjort hørere. Der står den i øvrigt ganske fint.
Sejrssøjlen, i Berlin blev rejst i 1873 til minde om Preussens sejre over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1870-71.
påpostkortet fra 1898 kan man se Siegessäule foran Rigsdagsbygningen. Det var først i 1939, at den fik sin nuværende centrale placering på Strasse des 17. juni. Det kan i øvrigt varmt anbefales, at man på en klar dag giver sig tid til at gå op i tårnet, for derfra er der en fremragende udsigt over hele Berlin.
Siegessäule
foran "Reichstag" - ca. 1898
Bismarck-monumentet og Siegessäule foran "Reichstag".
Bag Siegessäule ligger det gamle "Krollopper Teater". Et Kongelig Operateater (1894?1933) og Folketinget under den nationalsocialistiske æra (1933 - 1942). Fordi parlamentariske måder ikke var mulige at afholde som såvanlig efter Rigsdagsbranden blev Kroll Operahuset brugt i stedet. Efterfølgende blev det i begrænset omfang brugt som operahus, da det blev stærkt beskadiget under krigen. Nedrevet i 1957. på det tidspunkt, hvor billedet blev taget, hed pladsen 'Königsplatz' - Postkortet blev skrevet i 1925.
"Krollopper"
Den afsidesliggende placering er måske forklaringen på at søjlen overlevede 2. verdenskrig. Efter krigen ville franskmændene have søjlen sprængt i luften, men det ville de andre sejrherrer heldigvis ikke være med til.
Vejen, der nu er kendt som Strasse des 17. Juni, hed Charlottenburger Chaussee indtil 1953. Den blev omdøbt for at
ære ofrene for opstanden den 17. juni 1953 i Østtyskland. Charlottenburger Chaussee blev anlagt som en brolagt vej i 1799 og blev en vigtig forbindelse til de velhavende vestlige forstæder i løbet af det 19. århundrede. Vejen var en del af den meget lange' Øst-vestlige akse' i Berlin og blev under nazitiden udvidet og brugt til sejrsparader m.m.
Afstand:
Fra Bahnhof Zoo: 1600 meter til fods eller i tid 20 minutter
Fra Brandenburger Tor: 2000 meter til fods eller i tid 26 minutter
Fra Potsdammer Platz via Bellevuestraße: 2000 meter til fods eller i tid 26 minutter
Link:
Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.
Berlins våbenskjold ca. år 1700
D E F G H I J K L M N O P Q R S S T U V X Y Z Rekreative områder:
Mad og drikke: En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i
opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og
allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet
imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle
styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire
besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i
overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i
fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort
fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og
Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var
næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten
DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø. I DDR havde man dog det problem, at mange af
dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor
amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til
genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske
områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret
og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man
så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger. Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres. Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR
Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren
Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere
typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere
DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man
anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde
frem til murens fald i 1989.
"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige
verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved
flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed
lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961
Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev
påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989