Berlin_Siegessäule

Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Berlin - Siegessäule

Siegessäule - Udsigt over Tiergarten m.m.

Man kan besøge Siegessäule gennem fire tunneller, der blev bygget efter planer af Albert Speer i 1941. Søjlen stod oprindeligt foran Rigsdagen, men var i vejen for Hitlers planer for en ny hovedstad: "Germania". Derfor blev søjlen flyttet fra sin plads til midt i Tiergarten og gjort hørere. Der står den i øvrigt ganske fint.

Sejrssøjlen, i Berlin blev rejst i 1873 til minde om Preussens sejre over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1870-71.

påpostkortet fra 1898 kan man se Siegessäule foran Rigsdagsbygningen. Det var først i 1939, at den fik sin nuværende centrale placering på Strasse des 17. juni. Det kan i øvrigt varmt anbefales, at man på en klar dag giver sig tid til at gå op i tårnet, for derfra er der en fremragende udsigt over hele Berlin.

Siegessäule foran "Reichstag" - ca. 1898

Bismarck-monumentet og Siegessäule foran "Reichstag".

Bag Siegessäule ligger det gamle "Krollopper Teater". Et Kongelig Operateater (1894?1933) og Folketinget under den nationalsocialistiske æra (1933 - 1942). Fordi parlamentariske måder ikke var mulige at afholde som såvanlig efter Rigsdagsbranden blev Kroll Operahuset brugt i stedet. Efterfølgende blev det i begrænset omfang brugt som operahus, da det blev stærkt beskadiget under krigen. Nedrevet i 1957. på det tidspunkt, hvor billedet blev taget, hed pladsen 'Königsplatz' - Postkortet blev skrevet i 1925.

"Krollopper"

Den afsidesliggende placering er måske forklaringen på at søjlen overlevede 2. verdenskrig. Efter krigen ville franskmændene have søjlen sprængt i luften, men det ville de andre sejrherrer heldigvis ikke være med til.


Postkort - Ost-West-Achse med Siegessäule dag og nat - Begge sendt i 1939

Vejen, der nu er kendt som Strasse des 17. Juni, hed Charlottenburger Chaussee indtil 1953. Den blev omdøbt for at ære ofrene for opstanden den 17. juni 1953 i Østtyskland. Charlottenburger Chaussee blev anlagt som en brolagt vej i 1799 og blev en vigtig forbindelse til de velhavende vestlige forstæder i løbet af det 19. århundrede. Vejen var en del af den meget lange' Øst-vestlige akse' i Berlin og blev under nazitiden udvidet og brugt til sejrsparader m.m.

Afstand:

Fra Bahnhof Zoo: 1600 meter til fods eller i tid 20 minutter

Fra Brandenburger Tor: 2000 meter til fods eller i tid 26 minutter

Fra Potsdammer Platz via Bellevuestraße: 2000 meter til fods eller i tid 26 minutter

Link:

Berlin-guide.dk

Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.


Berlin Coat of Arms

Berlins våbenskjold ca. år 1700


Interessante steder

A B C

Beelitz-Heilstätten - Gammelt hospital

Bendlerblock - Mindesmærke og museum

Berlin Untervelten - Berlins "underverden"

Bernauer Straße - Om Berlinmuren m.m.

Bornholmer Straße - Tidligere grænseovergang øst/vest

Boxhagener Platz - Grønt område og loppemarked

D E F

Europacenter - Indkøbscenter m.m.

Flakturm Humboldthein - Bunkeranlæg WW2

Flughafen Berlin Brandenburg - Trafikeret lufthavn

Flughafen Berlin Tempelhof - Nu grønt område.

Flugttunneller mellem Øst- og Vestberlin - Kold krig

Friedhof Invalidenhof - Soldater kirkegård

G H I J K

Gamle Danske Ambassade - Tiergarten

Gedenkstätte Plötzensee - Mindesmærke

Glienicker Brücke - Mellem Øst/Vest

Hochbunker Pallasstraße - Bunker i centrum

Friedhof Weißensee - Jødisk kirkegård

Karlshorst - Tysk-russisk museum

L M N O P Q R S

Majakowskiring – DDR elite i Pankow

Prenzlauer Berg – Kvarter i Berlin

Rathaus Schöneberg – JFK tale

Schwerbelastungskörper – Trykmåder

Friedhof Grunewald-Forst – Kirkegård for selvmordere

SS-beboelser – Zehlendorf

S T U V X Y Z

Stasimuseum - Grønt område og loppemarked

Teufelsberg - NSA i Grunewald

Tiergarten - De Nordiske Ambassader

Tiergarten - Siegessäule - 67 meter høj sejrssøjle

Villa Riefenstahl - Leni Riefenstahls hus

Zionskirche Prenzlauerberg - Hvor Bonhoeffer prædikede

Rekreative områder:

Grunewald
- Berlins grønneste område

Strandbad Wannsee
- Europas største søbad

Tempelhofer Park
- Tidligere Tempelhof Flughafen

Tiergarten
- Berlins største bypark

Volkspark Friedrichshain
- Rekreativt område

Volkspark Jungfernheide
- Rekreativt område

Mad og drikke:

Biergarten am Neuen See - In the Tiergarten.

Biergarten Prater - Fra 1837 og den ældste.

Biergarten Schleusenkrug - Biergarten im Tiergarten.

Mustafa’s Gemüse Kebap - Kendt over hele Berlin.

Restaurant Zillemarkt - Desværre lukket nu.

Zur letzten Instanz - Ældste restaurant i Berlin.

En anbefaling

Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer

Genvej til primært postkort af Berlinmuren

Berlin's vartegn er en bjørn

Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i fællesskab havde indgået med hinanden.

Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø.

I DDR havde man dog det problem, at mange af dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger.

Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte gøres.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige sektorer stadig var åbne.

Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning” klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning - og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med eventuelle flygtninge.

Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR

Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde frem til murens fald i 1989.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961 Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.

"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)

”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989.

Man anslår, at der skulle ca. 14.000 grænsesoldater til at bevogte muren – som i øvrigt bestod af flere - selv om der var udlagt 860.000 miner, opsat over 300 vagttårne, anlagt løbegrave og udsat mere end 600 veltrænede vagthunde.
I hele perioden fra 1961 – 1989 anslår man, at der var mere end 5000 flugtforsøg og at lidt mere end 3000 personer blev pågrebet. En del af disse flugtforsøg skete gennem de 57 flugttunneller, der blev gravet under Berlinmuren. I alt formodes det at 190 døde under flugtforsøg.

2. Verdenskrig og Berlinmuren - selv efter demontering - har selvfølgelig sat sit præg på byen Berlin og ingen tvivl om at disse begivenheder har haft en kolossal historisk betydning, men man skal ikke glemme, at Berlin også er en yderst interessant og en moderne storby, hvor livet leves og hvor de kulturelle tilbud er legio.