Teufelsberg

Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE

Berlin - Teufelsberg

Teufelsberg - Teufelsseechaussee 10 - Grunewald

Udsigten over Grunewald og til Havel er enestående smuk. TV-tårnet og Berliner Dom kan i godt vejr ses mod øst. Mod vest kan man se sejlbåde på vandet. Teufelsberg er bygget på et bjerg af murbrokker fra krigens tid. I nazitiden lå der på grunden et militært fakultet. Efter krigen blev 25 millioner kubikmeter murbrokker fra Berlin højt oven på Teufelsberg , har fået sit navn efter den nærliggende 'Djævlens sø' og efeterfølgende blev Teufelsberg det højeste punkt i Berlin på 114,7 meter efter Müggelberge. Amerikanerne begyndte at bruge 'bjerget' til en lyttepost i 50'erne og man kan se resterne af installationen med de fem store radarkupler den dag i dag.

Historien:

Teufelsberg ('Djævelens Bjerg'), er en kunstig bakke i Grunewald i udkanten af det tidligere VestBerlin. Bakken befinder sig ca. 120 meter over havets overflade og den er skabt af murbrokker og affald, der stammer fra oprydningen i byen efter krigen. Under affaldet findes et ufuldendt nazistisk bygningsværk - Den militær-tekniske højskole (Wehrtechnische Fakultät), som blev designet af Albert Speer.
Albert Speer påegyndte byggeriet af 'Wehrtechnische Fakultät' den 28. november 1937, efter Hitler havde lagt grundstenen. Projektet var tænkt som en del af 'Øst-Vest-aksen' og skolen skulle undervise den nye militære elite. Byggeriet blev dog sat på pause, da lederen af byggeudviklingen, Karl Becker, begik selvmord i april 1940 formodentlig pga. af stor kritik fra Hitler og andre topnazister for manglende evne til at opretholde en høj militætproduktion.
Senere beordrede Reichsmarschall Hermann Göring, at alle 'militært ubetydelige' byggeprojekter skulle stoppes, herunder arbejdet på Wehrtechnische Fakultät. Bygningerne forventedes først at blive færdiggjort efter den endelige sejr, som aldrig kom.
Albert Speer designede Wehrtechnische Fakultät som et slot, både for at fange storheden og magten i den nazistiske bevægelse, men også for at fungere som en defensiv foranstaltning, hvis det blev nødvendigt. Skolen var også en del af et større projekt til udvikling af Østt-Vest aksen, en planlagt akse fra byens centrum i øst - Alexanderplatz - forbi Siegessäule - og til det Olympiske Stadion.
Desuden var Wehrtechnische Fakultät tænkt som den første del af en 'Hochschulstadt', et stort universitetscenter, hvor ikke kun Berlins universiteter, men også de tilknyttede klinikker (Charité-hospital samt den Zoologiske og Botaniske Have skulle genopbygges efter planerne fra Generalbygningsinspektoratet og senere Reichsminister for Bevæbning og krigsproduktion, Albert Speer.

Wehrtechnische Fakultät

Efter krigen blev det besluttet, at det var lettere at dække skolen med murbrokker end at forsøge at genopbygge. Således blev Wehrtechnische Fakultät begravet under det, der nu er Teufelsberg.

Ud over at være en ufuldendt militæt-teknisk højskole og senere en lyttepost under den kolde krig, blev Wehrtechnische Fakultät også brugt som en vejrstation under krigen.

Wehrtechnische Fakultät

Efter opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev der indgået en aftale mellem briterne og amerikanerne om fælles brug af Området og i 1961 installerede USAs Special Operations Unit (SOU) mobile anlæg på Teufelsberg , mens briterne overværede flytrafikken fra Warszawa-pagten.
'Field Station Berlin' påTeufelsberg blev løbende udbygget og blev en af de vigtigste lytteposter under den kolde krig, hvor den blev primært drevet af National Security Agency (NSA) og fungerede som en del af det globale spionagenetværk Echelon. Stationens placering på Teufelsberg, det højeste sted i Vestberlin, tillod den at modtage signaler fra alle retninger og på alle frekvensbånd, som ellers ville være svære at opfange over lange afstande.
NSA forlod Teufelsberg efter afslutningen af den kolde krig. Efter dette blev komplekset brugt til lufttrafikkontrol indtil 1999, hvorefter det blev solgt. I dag er området kendt for sin historiske betydning og er et populært udflugtsmål.

Teufelsberg 2013

Afstand: Fra Potsdammer Platz: 11,5 km eller i bil 24 minutter.

Rundvisninger:

Guidede ture tilbydes dagligt hver hele time fra kl. 12 - 14 og fra kl.16 og om nødvendigt indtil solnedgang .

Rundvisningerne tager de besøgende til den tidligere kantine og observationstårn over til Radom Unit 1463. Der er en af de største graffiti og street-kunstgallerier i Tyskland. Fra platformen af dette kunsthus bydes der på en enestående udsigt over byen. Den akustiske oplevelse i kuplerne fuldender besøget.

Pris :

7,00 Euro per person. For børn under 15 - og for personer, der ledsager alvorligt handicappede er det gratis.

From Teufelsberg i Grunewald - 2013

From Teufelsberg i Grunewald - 2013

Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.


Berlin Coat of Arms

Berlins våbenskjold ca. år 1700


Interessante steder

A B C

Beelitz-Heilstätten - Gammelt hospital

Bendlerblock - Mindesmærke og museum

Berlin Untervelten - Berlins "underverden"

Bernauer Straße - Om Berlinmuren m.m.

Bornholmer Straße - Tidligere grænseovergang øst/vest

Boxhagener Platz - Grønt område og loppemarked

D E F

Europacenter - Indkøbscenter m.m.

Flakturm Humboldthein - Bunkeranlæg WW2

Flughafen Berlin Brandenburg - Trafikeret lufthavn

Flughafen Berlin Tempelhof - Nu grønt område.

Flugttunneller mellem Øst- og Vestberlin - Kold krig

Friedhof Invalidenhof - Soldater kirkegård

G H I J K

Gamle Danske Ambassade - Tiergarten

Gedenkstätte Plötzensee - Mindesmærke

Glienicker Brücke - Mellem Øst/Vest

Hochbunker Pallasstraße - Bunker i centrum

Friedhof Weißensee - Jødisk kirkegård

Karlshorst - Tysk-russisk museum

L M N O P Q R S

Majakowskiring – DDR elite i Pankow

Prenzlauer Berg – Kvarter i Berlin

Rathaus Schöneberg – JFK tale

Schwerbelastungskörper – Trykmåder

Friedhof Grunewald-Forst – Kirkegård for selvmordere

SS-beboelser – Zehlendorf

S T U V X Y Z

Stasimuseum - Grønt område og loppemarked

Teufelsberg - NSA i Grunewald

Tiergarten - De Nordiske Ambassader

Tiergarten - Siegessäule - 67 meter høj sejrssøjle

Villa Riefenstahl - Leni Riefenstahls hus

Zionskirche Prenzlauerberg - Hvor Bonhoeffer prædikede

Rekreative områder:

Grunewald
- Berlins grønneste område

Strandbad Wannsee
- Europas største søbad

Tempelhofer Park
- Tidligere Tempelhof Flughafen

Tiergarten
- Berlins største bypark

Volkspark Friedrichshain
- Rekreativt område

Volkspark Jungfernheide
- Rekreativt område

Mad og drikke:

Biergarten am Neuen See - In the Tiergarten.

Biergarten Prater - Fra 1837 og den ældste.

Biergarten Schleusenkrug - Biergarten im Tiergarten.

Mustafa’s Gemüse Kebap - Kendt over hele Berlin.

Restaurant Zillemarkt - Desværre lukket nu.

Zur letzten Instanz - Ældste restaurant i Berlin.

En anbefaling

Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer

Genvej til primært postkort af Berlinmuren

Berlin's vartegn er en bjørn

Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i fællesskab havde indgået med hinanden.

Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø.

I DDR havde man dog det problem, at mange af dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger.

Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte gøres.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige sektorer stadig var åbne.

Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning” klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning - og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med eventuelle flygtninge.

Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR

Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde frem til murens fald i 1989.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961 Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.

"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)

”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989.

Man anslår, at der skulle ca. 14.000 grænsesoldater til at bevogte muren – som i øvrigt bestod af flere - selv om der var udlagt 860.000 miner, opsat over 300 vagttårne, anlagt løbegrave og udsat mere end 600 veltrænede vagthunde.
I hele perioden fra 1961 – 1989 anslår man, at der var mere end 5000 flugtforsøg og at lidt mere end 3000 personer blev pågrebet. En del af disse flugtforsøg skete gennem de 57 flugttunneller, der blev gravet under Berlinmuren. I alt formodes det at 190 døde under flugtforsøg.

2. Verdenskrig og Berlinmuren - selv efter demontering - har selvfølgelig sat sit præg på byen Berlin og ingen tvivl om at disse begivenheder har haft en kolossal historisk betydning, men man skal ikke glemme, at Berlin også er en yderst interessant og en moderne storby, hvor livet leves og hvor de kulturelle tilbud er legio.