Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
DE |
Berlin - Restaurant/ café Zillemarkt
Lukket
Restaurant/ café Zillemarkt i Bleibtreustraße 48a
Restaurant "Zillemarkt" er desværre et overstået kapitel. Den gamle
Berliner-restaurant på Bleibtreustraße 48a, opkaldt efter grafikeren, maleren og
fotografen Heinrich Zille, var en institution. Den tiltrak mange også turister
med sit solide tyske og især berlinske køkken kreeret efter mottoet 'Mad som hos
mor'. Restauranten havde en 'biergarten' i
gården, hvor der også serveredes hjemmebrygget øl. Men nu er Zillemarkt også lukket,
som så mange andre historiske steder.
Berlin-projektudvikleren Primus Immobilien AG købte ejendommen og bestilte
arkitekterne Axthelm Rolvien til at tegne nye bygninger. Primus Immobilien AG's
primære projekter er luksuriøse ejerlejligheder eller kontorbyggeri.
Zillemarkt er en rigtig hyggelig café og restaurant, hvor man på en lun dag kunne nyde både den gode mad og drikke, men også livet i Berlin centrum
Restaurant/ caféZillemarkt
Restauranten, cafén og deres hyggelige Beergarten nær Kurfürstendamm er kendt for god tysk mad i rigelige mængder og store velskænkede fadbamser fra eget bryghus.
Der er næsten ikke noget som en velskænket tysk fadbamse serveret på det rette tidspunkt
Der serveredes også udendørs i den hyggelige baggård.....
.....eller ude foran i den charmerende gade
Adresse:
Restaurant Zillemarkt
Bleibtreustr. 48 a
Charlottenburg
10623 Berlin
Link:
Zillemarkt.deOffentlig transport:
S-Bahn: Savignyplatz
Berlins våbenskjold ca. år 1700
Wanted
Berlin er altid et besøg værd - sommer eller vinter - men hvor skal man tage hen? Her kommer nogle lidt anderledes og meget forskellige forslag til steder, jeg selv holder af at komme.
D E F
G H I J K
L M N O P Q R S
S T U V X Y Z
Rekreative områder:
Mad og drikke:
En anbefaling
Postcard Berlin, Sebastianstraße, Berliner Mauer
Genvej til primært postkort af Berlinmuren
Berlin's vartegn er en bjørn
Historien om Berlinmurens opførelse er lang og tager sin begyndelse i opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig, hvor de fire sejrherrer og allierede - Sovjetunionen, USA, England og Frankrig opdelte landet imellem sig. Hovedstaden Berlin hvorfra de allierede i fællesskab skulle styre det besejrede Tyskland, blev ligeledes inddelt i fire besættelseszoner, som hver enkelt allieret styrede dog i overensstemmelse med de overordnede aftaler de fire allierede i fællesskab havde indgået med hinanden.
Men ægteskabet var ikke lykkeligt og kort fortalt blev uoverensstemmelserne mellem på den ene side USA, England og Frankrig og på den anden side Sovjetunionen så store, at samarbejde var næsten umuligt. Dette resulterede i at Sovjetunionen oprettede staten DDR, hvor Vestberlin kom til at befinde sig som en øde ø.
I DDR havde man dog det problem, at mange af dets indbyggere hellere ville bo i det noget rigere ”vesten”, hvor amerikanerne i modsætning til russerne ydede økonomisk hjælp til genopbygningen efter Hitlers "totale krig”. I de sovjetisk besatte tyske områder afmonterede russerne i stedet det meste af produktionsudstyret og flyttede det til Sovjetunionen og for at gøre ondt værre, pålagde man så også tyskerne at betale krigsskades-erstatninger.
Da flugten fra DDR tiltog og ofte med flere
tusinde personer om dagen, følte det daværende styre i DDR sig nødsaget
til med Sovjetunionens accept, at indespærre sin befolkning for ellers
ville der i løbet af få år være så få tilbage, at staten reelt ikke
længere ville kunne fungere. Flugten til vesten blandt unge, faglærte og
højtuddannede var så stor, at situationen var uholdbar og noget måtte
gøres.
DDR havde ellers lovet sin befolkning, at efter nogle hårde år med slid
og slæb, ville belønningen komme, men da man ikke mindst via vestlig TV
kunne se, hvordan nationen reelt faldt mere og mere bagud i forhold til
vesten, begyndte mange at tvivle på sandhedsværdien af udsagnet. Af
samme årsag begyndte store dele af befolkningen, at sive til vesten og
dette kunne lettest ske via Berlin, hvor grænserne mellem de forskellige
sektorer stadig var åbne.
Når en DDR-borger havde besluttet sig for at blive ”republikflygtning”
klædte han/ hun sig typisk om, således at de lignede personer fra vesten
for så efterfølgende at tage toget til Berlin, hvis man ikke allerede
boede der. I Berlin skulle man så f.eks. videre med ”U-bahn” til
Vestberlin. Under en sådan flugt, kunne der ikke medtages bagage af
betydning, da man let ville blive genkendt, som det man var – flygtning
- og der efter hevet med på stationen til afhøring og fængsel. Selv om
der var fri passage til Vestberlin var der posteret mange østtyske
grænsevagter som stort set udelukkende havde til opgave at holde øje med
eventuelle flygtninge.
Det ikonisk foto af soldaten, der flygtede fra DDR
Velankommet til Vestberlin skulle man melde sig i f.eks. flygtningelejren
Marienfelde for at ansøge om opholdstilladelse. Her blev man afhørt og senere
typisk visiteret til et job efter kvalifikationer og en bolig. Mange tidligere
DDR-borgere har været igennem Marienfelde, hvor der nu også er museum. Man
anslår at ca. 1,35 millioner mennesker passerede igennem lejren i Marienfelde
frem til murens fald i 1989.
Vestberlin var en torn i øjet på de såkaldte kommunistiske regimer, som ved
flere lejligheder forsøgte at få de vest-allierede til at rømme Berlin og dermed
lade den blive en del af DDR, men da det ikke lykkedes opførtes i 1961
Berlinmuren eller ”Antifaschistischer Schutzwall”, som den officielt hed i DDR.
"Notaufnahmelager" Marienfelde (flygtningelejr)
”Schandmauer” – eller skammens mur, som den blev kaldt i den vestlige
verden, kom til at omgærde hele Vestberlin.
Skammens dag – 13. august 1961 – var dagen hvor en 41 km lang mur blev
påbegyndt og de følgende år videreudviklet lige til murens fald i 1989