Bad Karlshafen

 

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Bad Karlshafen

af Lars Haagen Petersen

Tyskland

Bad Karlshafen

Bas Karlshafen

Udsigt til tourbåde og Hotel Zum Weserdampfschiff - Bad Karlshafen forår 2017

Bad Karlshafen er på mange måder en lille ubetydelig by i Midttyskland 15 km syd for Höxter og 37 km nord for Kassel. Indbyggerantallet er også til at overse, da det kun er på ca. 3.600.

Wanted

Det der gør byen speciel er dens enestående beliggenhed. Byen ligger beskyttet ved floden Weser, som blev grundlagt i 1699 af landgreven Carl zu Hessen og franske huguenotter, der var flygtet fra forfølgelse i Frankrig.

Lille video fra Bad Karlshafen og omegn

Musik: Pianochocolate - Romance

Udsigt over en del - af det på det tidspunkt tørlagte havnebassin - til Restaurant Alt Carlshafen og Hotel Zum Weserdampfschiff - Bad Karlshafen forår 2017

Byen er blevet anlagt symmetrisk omkring et havnebassin der via en kanal har forbindelse til floden Weser. Denne unikke bystruktur med havnebassinet i centrum og formative bygninger som rådhuset og Invalidenhaus omkring, er stort set bevaret den dag i dag.
I 1717 blev byen omdøbt til Carlshaven og da man i 1730 opdagede saltvandskilderne blev disse senere fra 1938 udnyttet til medicinske formål.

Huggenottenturm set fra floden Weser

Huggenottenturm opført af en taknemmelig indbygger

Bad Karlshafen forår 2017

Det, der for mig gør området enestående og værd at besøge, er den omkringliggende natur, der giver rig mulighed for at cykle i enstående tysk natur og ofte langs floden Weser, der konstant bugter sig i det smukke landskab.

"Die 20 schönsten Radtouren rund um Bad Karlshafen"

På cykeltur ved Weser - Bad Karlshafen efterår 2015

Er man ikke tilcykelture af den ene eller anden grund, er der rig mulighed for at tage en Tourbåd fra f.eks. enten  Bad Karlshafen eller Höxter, hvilket i øvrigt under alle omstændigheder kan anbefales. Det går ikke hurtigere end at alle kan følge med og man bliver da også løbende overhalet af cyklister m.m., der følger cykelstierne langs floden. Undervejs kan man så sidde og nyde den afvekslende natur båden passerer igennem. Man skal dog lige være opmærksom på at der er en tidsmæssig forskel på om man sejler op eller ned ad floden, således mener jeg, at det tager ca. 1 time mere at sejle op ad floden på turen fra Höxter og til Bad Karlshafen. Personligt ser jeg dog det, som en klar fordel, da det jo giver en 1 time mere til at nyde turen i.

 

Naturen nær Bad Karlshafen er ganske varieret - Efterår 2015

Da Bad Karlshafen ligger mellem naturparken Reinhardswald og Solling-Vogler-regionen, lige ved bredden af ​​Weser og Diemel, gør det byen til det perfekte udgangspunkt for mange forskellige slags naturoplevelser.

Tourboat - Flotte Weser - Bad Karlshafen forår 2017

Ovenstående viser sejlruten ad Weser

Fahrplan der Weserschiffe für den Dampferanleger in Bad Karlshafen: Flotte Weser (flotte-weser.de)

 

Hotel Zum Weserdampfschiff - Bad Karlshafen

 

Efter dagens cykel- eller sejltur kan man med fordel slappe af på terrassen hos Hotel Zum Weserdampfschiff, hvor der en enestående udsigt til floden og god servering. Man kan også med fordel overnatte på hotellet, hvor jeg vil anbefale, at man booker et værelse ud mod floden.