FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Bydele i Lissabon:

I nærheden af Lissabon

Udvalgte byer i Portugal

Lars Haagen Petersen

Lissabon - Chiado

Statue af digteren Fernando Pessoa udenfor "Brasileira-café" - Forår 2019

Digteren Fernando Pessoa, 1888-1935 blev født i Lissabon, Portugal. Hans far døde, da Pessoa var fem år gammel, og efterfølgende flyttede familien med moderens nye mand, en konsul, til Durban, Sydafrika, hvor Pessoa gik i en engelsk skole. Efter tretten år vendte Pessoa tilbage til Portugal på et års besøg og senere vendte han efterfølgende tilbage permanent i 1905. Han studerede kortvarigt ved universitetet i Lissabon og begyndte snart at offentliggøre kritik, prosa og poesi, mens han arbejdede som kommerciel oversætter.

Gennem store dele af hans liv, fandtes det meste af Pessoa's store kreative produktion kun i tidsskrifter, og han udgav kun tre digtsamlinger på engelsk - Antinous (1918), Sonnets (1918) og engelske digte (1921) - og en samling på portugisisk, Mensagem (1933). Den danske digter Peter Poulsen har oversat en del af Pessoa's værker.

En del af den smukke udsmykning på "Brasileira-café"

Chiado har sit navn fra digteren António Ribeiro Chiado, som levede i det 16. århundrede - men når det kommer til digtere, så er det formodentlig en anden og mere berømt, de fleste tænker på, når de besøger området og det er Fernandeo Pessoa.

Smuk smykkeforretning i R. do Carmo 87B i Chiado

Lissabons mest elegante kvarter er Chiado - Det er der hvor man mødes til kaffe eller for at handle. De fleste af bygningerne er fra slutningen af 1700'erne, men mange blev restaureret og ændret i 1990'erne af arkitekt Álvaro Siza Vieira efter en ødelæggende brand i 1988. Chiado er også et vigtigt kulturelt distrikt, kendt for sine mange historiske vartegn - de mange teatre, museer og kirker. Det er også her man finder de mange forretninger og modebuttikker med alverdens kendte varemærker.
Rue Garrett er Chiado´s hovegade med Aramazéns do Chiado-indkøbscentret i den ene ende og vartegnet A Brasileira-café i den anden. Imellem er en af byens smukkeste butikker en smykkebutik fra 1909.

R. do Carmo - Forår 2018

Efter branden i 1988 blev det gamle Armazéns do Chiado genåbnet i form af et moderne indkøbscenter. Med 54 butikker fordelt på 6 etager, 2 ankerbutikker og et restaurantområde er Armazéns do Chiado siden 1999, det førende butikscenter i indreby Lissabon.

Det genopførte butikscenter Armazéns do Chiado for enden af Rua Garrett

Statue af António Ribeiro - Largo do Chiado 24

En statue af den berømte digter Antonio Ribeiro, er opstillet på det lille og livlige torv for enden af Rua Garret i Lissabons berømte Chiado-kvarter. Her er også sporvognsstoppested og metrostation. På den lille plads, er der næsten altid gadesangere og man kan med fordel sætte sig ned på den nærliggende café og nyde livet og musikken. Den berømte satiriske digter Antonio Riberio levede i Lissabon i det 16. århundrede.

Ruinerne af Convento do Carmo

Hvis man tager elevatoren - Santa Justa Elevador - op fra bydelen Baixa til Chiado, støder man på nogle ruiner med buer og søjler. Det er ruinerne af en kirke fra det 14. århundrede, der blev ødelagt efter jordskælvet i 1755. Ruinerne kan ses fra det meste af indreby og er en konstant påmindelse om det skæbnesvangre jordskælv, der næsten lagde hele byen i ruiner.

Santa Justa Elevador og ruinerne af Convento do Carmo - Forår 2018

Basílica dos Mártires - Forår 2015

Den smukke kirke er bygget af Reinaldo Manuel dos Santos og ligger på R. Serpa Pinto 10D i Chiado

Basílica dos Mártires - Forår 2015

Basilica dos Martires er en katolsk kirke beliggende på Rua Garrett i det gamle martyrsogn. Kirken er i barok og sen neoklassisk stil.
Selve sognet blev oprettet umiddelbart efter generobringen af ​​Lissabon fra maurerne i 1147. Kirken har sin oprindelse i et lille kapel bygget for at være i stand til at huse billedet af Jomfruen, der blev bragt af engelske korsfarere. Kirken fik navnet Basilica dos Martires (martyrer) til minde om alle soldaterne, der døde i kamp til forsvar for den kristne tro.
Bygningen var allerede en stor barokkirke i 1755, da den blev fuldstændig ødelagt under jordskælvet, der ramte Lissabon det år. Den nuværende basilika blev designet af Reinaldo Manuel dos Santos efter at være blevet indviet af de religiøse myndigheder i marts 1784.

Basílica dos Mártires - Kikeorglet - Forår 2015

Portugal:

Bydele i Lissabon:

I nærheden af Lissabon

Udvalgte byer i Portugal


Andre glimrende rejsemål/

Other fine destinations:



 

På dansk:

In English

Frankrig: France:
   
Italien: Italy:

Toscana:

Toscany:

Gardasøen:

Lake Garda:
   

Malta: Malta:
   
Nederlandene: Netherlands:

Cykelruter nær Weesp:

Cycle Routes Near Weesp:

Polen: Polen:
   
Portugal: Portugal:

I omegnen af Lissabon:

Near Lissabon:

Udvalgte byer i Portugal: Selected cities in Portugal:
   

 
Spanien: Espana:
   
Tyskland: Germany:
Berlin: Berlin:
Potsdam: Potsdam:
Bad Karlshafen: Bad Karlshafen:

Ni breve til geheimearkivar m.m. C. F Wegener:



 
 
 
 

"TeamViewer" Remote Desktop Software