Klein Glienicke

 

FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE

Klein-Glienicke

Klein Glienicke ligger ved foden af ​​Wannseer Böttcherberg mellem Griebnitzsee og Glienickersee, sydøst for Glienicker Brücke. Dette er den eneste del af Potsdam, der befinder sig på den nordøstlige berlinside af Teltow-kanalen og Havel. Klein Glienicke var kun forbundet med byen Potsdam i DDR-tiden med en-spors bro, der oprindeligt var beregnet til fodgængere. Denne fører over Teltow-kanalen til Babelsberg Park i sydøst.

Jagdschloss Glienicke - 2024

Jagdschloss Glienicke - 2024

Opførelsen af ​​en lille "hytte" med et kavalerhus og stalde blev påbegyndt i 1682 under kurfyrsten Frederik Vilhelm af Brandenburg, men gennem årne udvikledes slottet.
I 1939 benyttedes slottet som opbevaringssted for Universum Film AG og efter Anden Verdenskrig husede slottet dele af den sovjetiske hær. Senere i 1947 blev det et vandrehjem.
Fra 1961 kom slottet til at ligge ved siden af ​​Berlinmuren. I 1962-64 genopbyggede Max Taut slottet ved at tilføje en glasbugt til de to nederste etager. Mellem 1964 og 2003 blev slottet brugt som ungdomsmødested.
I marts 2003 brød den sydlige fløj af slottet i brand som følge af en kortslutning og da slottet ikke havde nogen brandalarm, og dets vandindtag var blevet tilstoppet, blev skaderne særlig alvorlige. En genopbygning påbegyndtes i november 2005 og efter dette benyttes slottet af "Senatets kontor for uddannelse, videnskab og forskning".

Bürgershof - 2013 og 2024

Gæstgiverriet på Waldmüllerstraße ved Glienicker-søen har en lang historie bag sig. Fra 1873 var Bürgershof øl- og vinrestaurant og i de første årtier af det 20. århundrede var Bürgershof også benyttet som hotel og udstyret med en balsal til 1000 mennesker – Af samme årsag var den en af de mest populære udflugtsmål for Potsdammere og Berlinere. På grund af krigen måtte ølhaven lukke i 1941. Senere blev huset i DDR tiden til administration og efterfølgende benyttet til dansebegivenheder.
Efter opførelsen af muren i 1961 blev en del af grunden fra da af en del af den såkaldte dødsstribe foran den lukkede grænse til Vest-Berlin og grunden var eksproprieret i de efterfølgende år. Den 15. januar 1971 blev det besluttet at nedrive det tidligere hotel, kun ølhallen blev bevaret.
Efter genforeningen i 1989/90 indgav de tidligere ejere en anmodning om tilbagelevering af ejendommen. Først kom området dog imidlertid i kommunens besiddelse, hvilket medførte en lang tvist, der sluttede for ejerne i 2002 med tilbagekøb af området efter lovene relateret til Berlinmurens fald. Efter renoveringen af den tidligere Beergarten blev restaurantdriften genoptaget i sommeren 2004 – hvor flere hundrede mennesker havde plads i den kendte Beergarten ved vandet.

I 2018 lukkede den berømte beergarten efter at være blevet opkøbt af en tidligere bankmand fra Berlin. Han ønskede ikke at drive den videre, men ville i stedet udstykke grunden og så selv bo på en del af området.

I stedet kan et alternativ så være Wartmanns Café, der åbnede første gang i 2015.
 

Wartmann's café - Waldmüllerstraße 8 - in Klein Glienicke ved Teltowkanal - Sommer 2019

 

DDR-tiden og Berlinmuren i Klein-Glienicke

 

Grænsen Potsdam-Babelsberg West-Berlin 1986 Photo: Wikimedia

Under den kolde krig og mens Berlinmuren var en del af den tyske hverdag var det smukke og interessante område, der kaldes Klein Glienicke totalt indespærret. Landsbyens beboere skulle hver gang de forlod området visse passertilladelse og det kunne kun ske ved broen til Barbelsberg Park. Ovenstående billede illustrerer glimrende hvor indelukket området var og hvor tæt på livet Berlinmuren var påde ca. 500 indbyggere.

Livet i Klein Glienicke var præget af isolation og strenge sikkerhedsforanstaltninger. Som en eksklave af DDR og omgivet af Vestberlin, var beboerne under konstant overvågning, og deres bevægelsesfrihed var stærkt begrænset.
De levede som øboere omgivet af et for dem lukket Vestberlin, hvilket også betød, at de var afskåret fra resten af Østtyskland og mange havde kun begrænset kontakt med omverdenen.
Området var også kraftigt afspærrret og stærkt bevogtet af grænsevagter, der holdt øje med alle bevægelser ved grænsen mellem Øst og Vest, der visse steder kun var få meter bred.

Berlin Coat of Arms

Berlin - Lidt anderledes forslag til besøg i byen

Flugtforsøg
Der var flere forsøg på at flygte fra Klein Glienicke til Vestberlin, men de fleste blev forhindret af de strenge sikkerhedsforanstaltninger.
Efter Berlinmurens fald i 1989 blev Klein Glienicke genforenet med resten af Berlin. Livet ændrede sig dramatisk, og beboerne fik endelig frihed til at bevæge sig frit og genopbygge deres samfund.

 

 

Klein Glienicker Kapelle

Klein Glienicker Kapelle, blev bygget i 1880-81 i nygotisk stil efter tegninger af Reinhold Persius. Under den kolde krig, fra 1961 til 1989, lå kapellet i et afspærret område og blev ikke brugt. Efter en mislykket flugt af bygningsarbejdere, der skulle reparere kirken i 1980’erne, blev der ikke foretaget yderligere reparationer, og kirken forfaldt. Efter murens fald blev kapellet restaureret og genindviet i 1999, og det er nu et populært sted for koncerter, bryllupper og dåb.

Klein Glienicker Kapelle - Info

Klein-Glienicker - Berlinmuren, det tidligere alderdomshjem og Kapellet

Det kan anbefales at nærstudere de skilte som beboerne i Klein-Glienicke har sat op relevante steder i området og evt. at benytte de henvisninger til yderligere information, som skiltene er udstyret med.

Klein Glienicke ved Teltow-kanalen - Berlinmauer - Fotograf: Stiftung Berliner Mauer, Foto: Hans-Joachim Grimm 1975

 

Waldmüllerstraße 1


 Et af de mest bemærkelsesværdige flugtforsøg fra Klein Glienicke fandt sted natten mellem den 25. og 26. juli 1973. En familie bestående af to brødre, deres koner og fem børn gravede en 19 meter lang tunnel fra kælderen i deres hus Waldmüllerstraße 1 under Berlinmuren og ud til friheden i Vestberlin.

De brugte en børneskovl og en lille spade til at grave tunnelen, og transporten af jord blev udført ved hjælp af en hjemmelavet trævogn. Da tunnellen stod færdig måtte familien afvente en periode med tørt vejr, da grundvandet ellers ville have gjort flugten umulig.
Selvom en slægtning havde informeret Stasi om flugtplanerne, lykkedes det familien at undslippe, før myndighederne kunne gribe ind og de nåede sikkert til modtagelejren i Marienfelde i Vestberlin. Dagen efter flugten forseglede grænsevagterne tunnelen med en 70 centimeter tyk mur og fyldte den op.

Udover den vellykkede tunnelflugt i 1973 var der flere andre forsøg på at flygte fra Klein Glienicke under den kolde krig.
Nogle beboere forsøgte at svømme over floden Havel til Vestberlin, hvilket var ekstremt farligt på grund af de stærke strømme og den konstante overvågning af grænsevagterne. Mange af disse forsøg mislykkedes da også.
Der var også forsøg på at bruge køretøjer til at bryde gennem grænsebarriererne, men de fleste blev hurtigt opdaget og stoppet af grænsevagterne.

Fluchttunnel via husets kælder til Jagdschloss og friheden i Vest - Foto BStU 1973


 Der var også andre forsøg på at grave tunneler under Berlinmuren. Disse forsøg var ofte meget risikable og krævede stor tålmodighed.
Nogle beboere forsøgte sig med falske dokumenter for at krydse grænsen. Dette krævede omfattende planlægning og adgang til ressourcer, som ikke var let tilgængelige for de fleste.

De mange forskellige flugtforsøg illustrerer den desperation og opfindsomhed, som mange østtyskere udviste i deres forsøg på at opnå frihed i Vesten. Hver flugt var også til stor risiko for dem selv, men også for de familiemedlemmer, der blev tilbage.

Am Waldrand i DDR-tiden og efter

Klein Glienicke - Sommer 2024

Tekst fra informationstavle:

"Klein Glienicke var en del af Østtyskland, mens de tilgrænsende paladser og haver, samt Böttcherberg, var en del af Vestberlin. På grund af grænsens uregelmæssige forløb, blev der gentagne gange fremsat forslag om at udveksle territorium. Det blev dog aldrig til noget.
Da Klein Glienicke var en østtysk eksklave i grænseområdet inden for Vestberlins territorium, kunne Klein Glienicke kun nås fra Babelsberg ved at krydse parkbroen, hvor der blev udstationeret en østtysk grænsevagt. Registreringssedler blev indført i de lokale beboeres ID-kort. Besøgende skulle søge om tilladelse for hele deres ophold. Disse registreringer fik især unge til at flytte væk fra Klein Glienicke. Tomme huse blev revet ned. Klein Glienicke kapel måtte lukke i 1979. I juli 1973 lykkedes det for to familier at flygte til Vestberlin gennem en 19 meter lang tunnel, som de gravede fra kælderen i deres hus med en børnespade og en almindelig. På grund af den høje grundvandsstand blev deres ejendom klassificeret som "ikke udgørende en tunnelrisiko" i "grænsesikkerhedsplanen". Den blev derfor kun kontrolleret sporadisk.
Det var åbenbart, at ingen i det østtyske ministerium for statssikkerhed havde taget højde for, at grundvandsspejlet sank betydeligt under varme perioder."

Klein Glienicke Schweizerhaus - Opført ca. 1865

Af de i alt 10 Schweizerhuse er der nu kun fire tilbage - to på Waldmüllerstrasse, et på Wilhelm-Leuschner-Strasse og et på Louis-Nathan-Allee. De øvrige huse blev revet ned som en del af DDR-grænsesikkerheden.

Den gamle butik - Konsum - som den ser ud i dag

Den tidligere butik - Konsum - i Waldmüllerstrasse - Foto: Bernd Otto 1990

Livet i Klein Glienicke ændrede sig drastisk fra den 13. august 1961, da den østtyske regering byggede sin antifascistiske beskyttelsesmur, der indhegnede landsbyen fuldkommen og også forhindrede adgangen til vandet i Teltow-kanalen. Den eneste butik i området - Konsum-butikken spillede en vigtig rolle i at forsyne beboerne med nødvendige varer.

Illustrationer af en typisk Konsum butik i DDR-tiden - Photos: Uwe Dörnbrack -Dresden - Die Welt der DDR, Konsum

Teltow-kanalen ved Klein Glienicke - Oktober 2018

Postkort Teltow-kanalen ved Klein Glienicke - Ca. 1930 - Teltowkanalen blev bygget i årene 1900 til 1906
Parkbrücke over Teltow-kanalen mellem Klein Glienicke og Park Babelsberg - Tidligere grænseovergang i DDR-tiden
- sommer 2024
Parkbrücke ved Klein Glienicker blev oprindeligt bygget i 1901 som en træbro over Teltowkanalen. Den blev senere kendt som Parkbrücke og var en vigtig forbindelse mellem Klein Glienicke og Babelsberg.
Under den kolde krig var broen en grænsekontrolpost, da Klein Glienicke var en eksklave omgivet af Berlinmuren.
Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev broen ødelagt, men blev hurtigt genopbygget som en simpel stålbro.
Efter Berlinmurens fald blev broen igen åbnet for offentligheden.

Glienicker Bridge - Summer 2024

Glieniker Brücke strækker sig over Havelfloden og forbinder byerne Berlin og Potsdam ved Klein Glienicke. I 1949 stod den klar efter at have været genopført efter krigen.

Det kan være svært på en sommerdag at forestille sig, at denne idylliske bro skulle have været kulisse for spionudvekslinger under den kolde krig. Det var dengang broen i DDR hed "Brücke der Einigheit" og hvor amerikanske og sovjetiske soldater stod direkte over for hinanden. Den første af tre spionudvekslinger var den 10. februar 1962, da den amerikanske pilot Francis G. Powers blev udvekslet med KGB-mesterspionen Rudolf Abel.  Mens broen var lukket, var der talrige civile personer, der forsøgte at flygte fra DDR via broen. De fleste mislykkedes, men i 1988 lykkedes det tre indbyggere fra Potsdam at bryde igennem broens afspærringer i en stor lastvogn. Efterfølgende blev der sat yderligere spærringer op på broen, så en gentagelse ikke var mulig. I mange år efter den kolde krig kunne man på asfalten se, hvor disse afspærringer havde stået.

 

Glienicker Brücke eller "Brücke der Einheit"....

 

 

....som den blev kaldt i DDR-tiden..

 

 

....ligger naturskønt på grænsen mellem Berlin og Potsdam ved Klein Glienicke.

Billeder fra Glienicker Brücke - Sommer 2009