Roskilde domkirke set fra torvet
Efter ankomst opdeltes vi i 3 hold - Et til domkirken, et til "Sankt Laurenti-tårnet" ved det gamle rådhus og et til kræmmermarkedet på Stændertorvet m.m
Roskilde domkirke
Dem der tog i domkirken fik bl.a. mulighed for at se en enestående katedral med kongelige grave, arkitektur i verdensklasse, som også er på UNESCO´s Verdensarvs liste. Den er opført i 1175 og viet til Jomfru Maria (tidligere Sankt Lucius og treenigheden). Den har to tårne i vest, som er opsat i 1635, og et Margrethespir fra 1400-tallet, som er fornyet i 1999.
Roskilde domkirke - Fotograferet lidt fra oven og til Altertavlen
Roskilde domkirke et enestående eksempel på
den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger i
Nordeuropa. Domkirken er Nordens første gotiske bygningsværk og en af de første
teglstens kirker overhovedet opført omkring år 1200.
Domkirken er ca. 90 meter lang og 34 meter bred og har også fire kongelige
kapeller, som rummer over 100 kongelige.
Roskilde domkirke - Altertavlen
Domkirken har en altertavle, som er udført i Antwerpen ca. 1560 endvidere er der mange kongelige gravminder, som afspejler Danmarks historie fra middelalderen til i dag.
Bjørn Nørgaards sarkofag til dronning Margrethe og Prins Henrik
Men et nyt står parat. Således har Bjørn Nørgaard arbejdet på et sarkofag til dronning Margrethe og Prins Henrik. Et gravmæle, som skal stå i Roskilde Domkirke, hvor dronning Margrethe skal begraves i en krypt under Sankt Birgittes Kapel. Sarkofagen er lavet af glas og indeholder to figurer, som er formet efter dødsmasker af dronning Margrethe og Prins Henrik.
Bjørn Nørgaards sarkofag til dronning Margrethe og Prins Henrik
Sarkofagen er blevet til på et glasstøberi i Tjekkiet og er ankommet til Danmark i 2018. Prins Henrik fravalgte dog at blive begravet under sarkofagen, og hans aske blev i stedet spredt over de danske farvande og nedgravet i Fredensborg Slotshave. Sarkofagen vil dog ikke blive ændret af den grund, så Prins Henriks silhuet vil stadig være en del af gravmælet.
Roskilde - Sankt Laurenti Kirketårn
Et mindre men stærkt elitepræget hold vovede sig forbi "skeletfrands" på trappen til udstillingen "Over byen under jorden" - en fænglende historie om bl.a. fangehuller, tårnvægtere og en gammel kirkeruin.
Roskilde - Trappen op til Sankt Laurenti Kirketårn er stærkt bevogtet
En af fængselscellerne i tårnet - Sankt Laurenti Kirketårn
Lidt på størrelse med mit gamle kollegieværelse og i "gulvperiode-stilen". Cellerne var beregnet til flere fanger.
Skitse over Sankt Laurenti Kirketårn
Fra den folder, der blev udleveret ved køb af billetterne
Sankt Laurenti Kirketårn
Sankt Laurenti Kirketårn er et historisk monument, der stammer fra middelalderen. Det er det eneste tilbageværende del af Sankt Laurentius Kirke, der blev indviet til helgenen Sankt Laurentius, som efter sigende led martyrdøden på en glødende rist. Kirken blev revet ned i 1531 efter reformationen, men tårnet blev bevaret som byens tårn. Det har siden fungeret som rådhustårn, fængsel og udkigspost for byens vægter. I dag kan man besøge tårnet og se den skjulte kirkeruin under Stændertorvet, hvor man kan opleve 1000 års historie samlet på ét sted.
Udsigt fra Sankt Laurenti Kirketårn
Fra Sankt Laurenti kirkeruin
Velbevarede skeletter og levn fra middelalderen var der rigeligt af under tårnet og det gamle rådhus, som også benyttes til vielser - bare spørg Ingrid.
Lørdagsmarked på Stændertorvet
Det sidste hold valgte at beskæftige sig med lidt nyere ting fra kræmmermarkedet på torvet nedenfor kirketårnet. Lørdagsmarkedet på Stændertorvet i Roskilde skulle være et festligt marked, hvor man kan finde alverdens fornødenheder som frugt, grønt, ost, fisk og eksotiske specialiteter. Der er også et loppemarked med et udvalg af kunsthåndværk, antikviteter, smykker, børnetøj og nipsgenstande. Markedet finder sted hver onsdag og lørdag kl. 8-15 ved Roskilde Domkirke.
Kirsten tager en velfortjent pause med sin vogn på vej til Byparken
Efter en kort pause er Kirsten atter på valsen. Hun har forberedt sig i mange dage og timer på den store dag - Der er bagt i rigelige mængder og der er købt ind efter alle kunstens regler. Alt er pakket, timet og tilrettelagt. Kun dårligt vejr kan forhindre en succes. Da tiden nærmer sig, er vognen blevet fyldt, dækkene pumpet og slidbanerne testet. Turen op ad Weisegangen er ikke for børn og kræver sit, men Kirsten er i form, alt er gennemtænkt og intet kan gå galt.
Efter ankomsten til Byparken
Efter ankomsten til Byparken indretter alle sig, frokosten pakkes ud til alles tilfredshed og dog - den mandlige pensionist i midten af billedet ser noget utilfreds ud - er der en naturlig forklaring?
Efter tænderne er kommet på plads og ikke mindst en bajer er fundet frem, er alt smil igen
Efter konen har fundet Bents tænder, fremskaffet en bajer og en ostemad, er smilet atter kommet frem og Bent ser igen lyst på fremtiden.
Annie på vej efter forsyninger. Efter Bent har fået tænder, skal det gå stærkt
Frokost i Byparken
Frokost i Byparken
Frokost i Byparken
"Coach Michael" i Byparken
Efter spisning af den medbragte frokost, var det tid til leg. Primært under kyndig ledelse og instruktion af "coch Michael" blev spillene sat i system og afviklet med stor autoritet.
På "lægterne" overvåges kampenene generelt med stor spænding - både dem der spilles til venstre og dem der spiller til højre.
Jonas kroner den nuværende leder af teamet, mens Fru Trine ser beundrende til
Team "Nikse og Fru Trine" har været noget udfordrede i denne sæson. En ny holdspiller, Jonas, er kommet til, men han har været noget ustabil. Der har bl.a. været lidt ungdommeligt natteroderi af længere varende karakter, hvilket har sat sit præg på hele teamet. Professionel hjælp har været søgt, men uden det forventede positive resultat. Og på trods af en markant stor opmærksomhed og støtte fra hele teamet, har det været vanskeligt at indkøre ham helt gnidningsfrit på holdet.
De to eminente hjælpetrænere på "Team Nikse og Frue" - Siena og Messi
Alle har dog fortsat store forventninger til, at det nok skal gå og alene det, at han kaldes "Guldklumpen" eller bare "Guldet" blandt venner, vidner om hvilke forventninger, man har til denne unge mand, som også formodes at blive en af dette århundredes største spillere. "Guldjonas" hviskes der allerede om i krogene og på diverse sportsredaktioner for slet ikke at tale om blandt den voksende fanskare. Overalt mærkes der tårnhøje forventninger til dette unge talent.
Hjælpetrænerne på "Team Nikse og Frue" - Milan og Siena med Jonas
Også det store enestående boldtalent Milan fra FC Englebasserne i Nykøbing F. har været hyret ind til at hjælpe Jonas, men selv om stemningen og kammeratskabet har været godt, har de ikke altid været enige om taktikken.
Hjælpetræner Siena med Jonas
Ovenstående billede illustrerer måske tydeligt en af de problemstillinger det unge håb Jonas kæmper med - trangen til hele tiden at lære nyt og til at udvikle sit talent på mangfoldige fronter.
Jonas vil ikke selv udtale sig og har endnu ikke - så vidt vides - taget stilling til fremtiden - men man mærker, at for ham er det, at tage på valsen med farmor også en helt åbenlys mulighed specielt efter mors mælkebar er lukket ned.
Kun tiden vil vise, hvad stortalentet Jonas vælger, men alle ønsker ham "The best of luck" og ikke mindst et stort "Velkommen" i blandt os og til de kommende årlige sommerlege.
Der spises flittigt, men er der nogen, der ved, hvad Trine har gang i? :-)
Inden afslutningen i byparken serverede Kirsten bagværk, som alle kastede sig over med glubende appetit inden regnen satte ind og vi så småt begyndte at tænke på at tage hjem. Vi var dog et par stykker, der lige rundede "Kirstens kælder" inden det gik hjemad.
Alle var enige om, at det havde
været en vellykket dag og at der ses frem til næste gang.
Faktisk skulle flere af årets deltagere angiveligt have hørt Karin i begejstring udbryde "Jeg
overnatter her i byparken til næste års arrangement". Dog skulle hun vist have trukket planerne tilbage, da hun hørte
fra en anden deltager, at det nok bliver i Slagelse næste gang.
Jeg vil dog understrege, det kun er rygter.
Vi ses
Andre glimrende rejsemål/
Other fine destinations
:
Ni breve til geheimearkivar m.m. C. F Wegener: